Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

139 Det var A.Börner, der i 1895 første Gang1 og senere i For- bindelse med K. Baumann2 paaviste denne Liglied mellem Am- moniumsulfat og Zinksulfat i deres Forhold til Albumoserne, og dette var af saa meget større Betydning, som man ved Anvendelsen af det sidste undgaar den Korrektion for Kvælstof, som det første medfører. Senere har navnlig E. Zunz3 bekræftet Börners An- givelser, ligesom Schjerning4 har faaet samme Resultater med Zinksulfat som med Magniumsulfat. Paa disse Angivelser benyttes Zinksulfat nu af flere andre Forskere, saa det i Øjeblikket er i Færd med helt at fortrænge Ammoniumsulfat ved kvantitative A1- bumosebestemmelser. Om Sublimatets Betydning hersker der derimod større Uenig- hed. W. Kühne5 og R. Neumeister6 angive f. Ex., at det fælder fuldstændigt alle proteïnagtige Spaltningsprodukter, ogsaa Peptoner, og Schjerning7, at det tillige medtager Ammoniaksalte af or- ganiske Syrer; men da det i mine Forsøg8 endogsaa har givet ringere Fældninger end Zinksulfat og altsaa ikke en Gang har med- taget alle Albumoserne, tør jeg af Litteraturangivelserne intet slutte om Kvaliteten af det Kvælstof, det fælder. Med Hensyn til Betydningen af Garvesyrefældningen fore- ligger der i Litteraturen lige saa lidt oplyst. J.Sebelien9 er vel den, der grundigst har bearbejdet dette Fældningsmiddel, idet han (efter Almén 10) benyttede en Opløsning af 4 Gm. Tannin i 190 Ccm. 40—50 procentholdig Alkohol, tilsat 8 Ccm. 25 procent- holdig Eddikesyre. Han anfører som Resultat af sine Under- søgelser f. Ex.: »Lige saa fuldstændig en Udfældning man faar med Garvesyre af de egentlige Æggehvidestoffers Opløsninger, lige saa ufuldstændig bliver Bundfældningen, naar man har at gjøre med de saakaldte peptonagtige Stoffer, baade virkelige »Peptoner« 1 A. Börner: Zeitschr. für analytische Chemie XXXIV, 562 (1895). 2 A. Börner & K. Baumann: Zeitschr. f. Unters, der Nahrungs- u. Genussmittel, I, lOG (1898). 3 E. Zunz; Zeitschr. f. physiol. Chemie XXVII, 219 (1899) og XXV7111, 132 (1899). 4 H. Schjerning: Zeitschr. f. anal. Chemie XXXV, 296 (1896). 5 W. Kühne: Zeitschr. f. Biologie XXII, 423 (1885). 6 Rich. Neumeister: ibid. XXVI, 234 (1890). 7 H. Schjerning: Zeitschr. f. anal. Chemie XXXIX, 553 (1900). 8 Jeg har her fulgt Schjernings Metode og neutraliseret med Kalk- vand før Fældningen. 9 J. Sebelien: Danske Vidensk. Selskabs Oversigt 1888, p. 81—126 og Zeitschr. f. physiol. Chemie XIII. 142 (1888). 10 Almén: Upsala lakara forenings förhandlingar, 1870.