Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
og »Albumoser« «1; samt at »rent Pepton opløses fuldstændig i
Overskud af Garvesyre«. Hvor rigtigt end dette kan være for det
Materiale, hvormed Sebelien har arbejdet (Spaltningsprodukter af
Hønseæggehvide, Kaseïn og Laktalbumin), saa tør disse Resultater
dog næppe generaliseres. Selv har jeg iagttaget, at et Overskud
af Garvesyre er i Stand til at gjenopløse noget af det en Gang
udfældede Bundfald af et Gjærudtræk (af selvfordøjet Gjær, som
indeholdt store Mængder af proteolytiske Spaltningsprodukter), men
de Forsøg, jeg anstillede for at finde Fejlgrænserne for Garvesyre-
fældningerne, og som jeg udførlig har omtalt tidligere (se p. 26—29),
have tydelig vist, at i det her omhandlede Tilfælde (Spaltnings-
produkter af Hvedeprotein) gjenopløses der intet af det en Gang
fældede Kvælstof, selv i stort Overskud af Garvesyre. Og at dette
ikke hidrører fra, at jeg har benyttet en vandig Opløsning af
Garvesyre (5 o/o), fremgaar af de ovennævnte Forsøg med Gjær-
extrakt, hvor samme Opløsning benyttedes.
I Modsætning til Sebelien er jeg endvidere af den Anskuelse,
at Garvesyren fælder ret fulstændig baade Albumoser og ægte
Peptoner, i hvert Fald dem, jeg har arbejdet med. Et Blik paa
Kurverne (Tavle XHI og XIV) viser jo, at der altid fældes mere
af Garvesyre end af Zinksulfat, og en Sammenligning med Uran-
fældningerne, som jeg strax skal omtale, tyder paa, at Garve-
syrefældningen paa det nærmeste maa betegne Skille-
linjen mellem de endnu proteïnagtige (peptiske) og
de dyberegaaende (tryptiske) Spaltningsprodukter af
Hvedeproteïn og Maltudtræk, hvilket ogsaa støttes af mine
Dialyseforsøg (se p. 136), hvor Garvesyren jo fældede saa godt som
alt det Kvælstof, der var i Opløsning men ikke var diffunderet ud
af Blæren.
Jeg skylder dog endnu at tilføje, at Schjerning2, der blandt
andet ogsaa har arbejdet med Urt (omend altsaa ikke med netop
Grønmaltudtræk og Hvedeproteïn), erklærer sig enig med Sebelien
og mener, at Garvesyre kvantitativt kun fælder egentlige Albumin-
stoffer. — Kun Paastanden om, at Garvesyre i Overskud gjenop-
løser det en Gang fældede, kan jeg bestemt bevise ikke gjælder ved
mine Forsøg, men forøvrigt indeholder disse jo ikke det exakte
Bevis for, at virkelig alle Albumoser og Peptoner ere udfældede,
skjønt jeg synes, at mine Kurvers Forløb (navnlig naar de sammen-
lignes med andre Fældningskurver) taler stærkt derfor. Men at
1 J. Sebelien: Videnskabernes Selskabs Oversigt 1888, p. 94.
2 H. Schjerning: Zeitschr. fur anal. Chemie XXXIX, 562 (1900).