Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

141 det er en forholdsvis dybtgaaende Fase i Proteolysen, omtrent be- liggende ved Grænsen mellem Peptonerne og de ikke-proteïnagtige Spaltningsprodukter, der afdækkes ved Garvesyrekurverne, vil der dog vist næppe kunne rejses Tvivl om. Om Uranacetat angiver Schjerning1, at det fælder alle proteïnagtige Forbindelser fra Peptoner opefter, og tillige, naar der er en større Mængde Fosforsyre tilstede, saadanne ikke-proteïnagtige Stoffer som Asparagin, Arginin og Piperazin. I de Forsøg (Nr. 1711— 1776, se p. 133), hvor jeg ogsaa anvendte dette Fældningsmiddel, falder Uran-Kurven (se Tavle V) i Løbet af de første 3—4 Forsøgs- timer omtrent sammen med Zinksulfat-Kurven og ligger højere (d. v. s. der fældes mindre) end Garvesyre-Kurven. Efter 31/2 Time bøjer den nedad fra Zinksulfat-Kurven og skjærer efter c. 10 Timer Garve- syre-Kurven, hvilke to forøvrigt hele Tiden løbe omtrent parallelt, og efter 48 Timers Forløb er den sunket længere under Garvesyre- Kurven, end denne da ligger under Zinksulfat-Kurven. I Malt- udtrækket findes der vel en Del Fosfater, men dog ikke mere end f. Ex. i Urt, og efter Schjerning2 ikke saa meget, at det kan have nogen kjendelig Indflydelse i Retning af Fældning af ikke- proteïnagtige Forbindelser; i Reglen vil da Uranacetat drage Skille- linjen mellem disse og Peptonerne. Hvis dette er rigtigt, og selv om der fældes en ringe Mængde af Amider og Hexonbaser paa Grund af Fosfaternes Tilstedeværelse, vil altsaa ogsaa Uranfæld- ningen paa det nærmeste ligesom Garvesyrefældningen adskille netop de Spaltningsprodukter, der ligge over og under de ægte Peptoner. At Fosfor-Wolframsyren foruden proteïnagtige Forbin- delser fælder flere dyberegaaende proteolytiske Spaltningsprodukter (Hexonbaser, Monoaminer, Ammoniak m. m.), er almindelig antaget3. I Overensstemmelse hermed har jeg ogsaa fundet Kurven for Fosfor- Wolframsyren — der angiver, livor meget Kvælstof, der unddrager sig Fældning — liggende meget lavere end Kurverne for alle de øvrige anvendte Fældningsmidler og tilmed saa langt under Garve- syre-Kurven, at Forskjellen ikke kan hidrøre fra Ammoniak alene, men ogsaa maa tilskrives de andre krystallinske Spaltningsprodukter. Destillationen med Magnesia vil give Oplysning om, hvor meget Kvælstof der er nedbrudt til Ammoniak, da der ved den kortvarige Destillation (c. 10 Minutter) ikke kan være lale om, at den anvendte Mængde Magnesia har fraspaltet Kvælstof, der ikke forud var tilstede som Ammoniak. 1 H. Schjerning: Zeitschr. f. anal. Chemie XXXIX, 545 (1900). 2 II. Schjerning: Zeitschr. f. anal. Chemie XXXIX, 556 (1900), Tab. IT . 3 Se bl. a. Fr. Kutscher: Zeitschr. f. physiol. Chemie XXXI, 215 (1900).