Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

142 Efter hvad der her er udviklet, skulde man da ved samtidig Anvendelse af flere Fældningsmidler omtrent kunne bestemme, hvor meget der under en Proteolyse dannes af Albumoser (Differen- sen mellem Stannochlorid- og Zinksulfatfældningen), af ægte Pep- toner (Differensen mellem Zinksulfat og Garvesyre eller Uran- acetat) og dyberegaaende Spaltningsprodukter (Amider, Aminer, Hexonbaser, Ammoniak, m. m., ved hvad der unddrager sig Fældning med Garvesyre eller Uranacetat). Og naar jeg i det fore- gaaende som oftest har benyttet samtidig Stannochlorid og Garve- syre, skulde jeg da ved disse Fældningsmidler have fundet et omtrentligt Udtryk for den peptiske og den tryptiske Virksomhed (i den Betydning, hvori jeg benytter disse Benævnelser, se p. 35) under Proteolysen. Ser man da paa en Forsøgsrække som f. Ex. Forss. 1711— 1776 (se p. 133 og Tavle V), hvor Proteolysen er forfulgt gjennem 48 Timer ved Hjælp af 4 forskjellige Fældningsmidler og Destilla- tion med Magnesia, er det paafaldende, hvor intensiv og hurtigt forløbende Albumosedannelsen er, idet den efter 3—4 Timer om- trent har naaet sit Maximum, men at Peptonerne kun synes at være til Stede i ringe Mængde som et Gjennemgangsled til en dyberegaaende Sønderdeling, der langsomt fortsættes, indtil om- trent alt det Kvælstof, der lader sig omdanne ved denne Proces, er nedbrudt saa vidt, at det ikke længere fældes hverken af Gar- vesyre eller Uranacetat, medens samtidig endog ret betydelige Mængder af det er bleven omdannet til Ammoniak. De Forsøg, der ere anstillede ved forskjellige Temperaturer, vise tillige, at de forskjellige Virksomheder foregaa stadig i om- trent samme indbyrdes Forhold, idet de forskjellige Fældnings- kurver løbe omtrent parallelt. Naar blot Stannochloridkurven synes at afvige noget fra de andre, kommer det, som før nævnt, af, at den anvendte Forsøgstid (3 Timer) har været noget for lang til Bestemmelsen af denne Kurve, hvis nøjagtigere Forløb tidligere er bestemt ved kortere Forsøgstid (se pag. 41). Hvad der er værd at lægge Mærke til, er, at Albumosedannelsen gaar livligt for sig allerede ved saa lave Temperaturer som 4° og 19°, medens de andre Virksomheder først tage Fart over 19°—20°. Naar der i Forsøg med Maltudtræk, alene (uden Hvedeproteïn) viser sig at være saa ringe en Afstand mellem Stannochlorid- og Zinksulfatkurven, der ved gunstigere Temperaturer yderligere for- mindskes (som Forss. 1613—1668, Tavle XV, vise), tyder dette paa, at Størstedelen af Maltudtrækkets kvælstofholdige Bestand- dele allerede under Spiringen ere nedbrudte næsten saa meget,