Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
som det overhovedet er muligt, og at der ialt Fald efter 3 Timers
Henstand ved en for Proteolysen gunstig Temperatur vil findes
meget lidt baade af Albumoser og Peptoner, da disse nu ere ned-
brudte videre. —
Diffusionsforsøgene synes mig paa en smuk Maade at bekræfte
Fældningsforsøgene og at støtte de Slutninger, jeg har uddraget
af disse. Ved Forsøgets Begyndelse findes der i 100 Ccm. For-
søgsvæske 243,80 Mgm. Totalkvælstof, hvoraf 70,00 Mgm. und-
drage sig Fældning med Stannochlorid (hovedsagelig hidrørende
fra de 50 Ccm. Maltudtræk med 92,30 Mgm. Totalkvælstof).
Efter 3 Timer ved 50° er Forsøgsvæsken bleven saaledes om-
dannet, at der i Løbet af 14 Dage diffunderer 78,07 Mgm. mere
ud af den aktive end af den passive Prøve, medens en anden vel
nok saa stor Del af Kvælstoffet (en nøjagtig Bestemmelse var her
umulig) er bleven saaledes omdannet, at den ikke længere fældes
af Stannochlorid, men saa godt som fuldstændig af Garvesyre.
Hvad der diffunderer ud, vil da for Størstedelen være krystallinske
Forbindelser tillige med ringe Mængder af ægte Peptoner, medens
Albumoserne hovedsagelig ville være holdte tilbage i Blæren.
V.
ENZYMERNES FØRSTE OPTRÆDEN OG DANNELSE.
1. Spiringsstadiet.
Windisch & Schellhorn1 angive, at der allerede i det
uspirede Bygkorn (»rohe Gerste») findes et proteolytisk Enzym i
ringe Mængde, og at det i slet høstet (udvoxet) eller æggehvide-
rigt Byg kan forekomme i anselige Mængder. Under Udblødningen
finder der ingen kjendelig Forøgelse af Enzymindholdet Sted, men
denne indtræder strax ved Spiringens Begyndelse og tiltager nu
bestandig, indtil Kimplanten er bleven grøn. I æggehviderige
Bygsorter indtræder Enzymdannelsen hurtigere end i æggehvide-
fattige.
Efter at jeg flere Gange forgjæves havde søgt ved Hjælp af
Garvesyrefældningen at konstatere en proteolytisk Enzymvirkning
i uspiret Byg, anstillede jeg en større Forsøgsrække for at finde,
paa hvilket Stadium af Maltningsprocessen en saadan vilde vise
1 Windisch & Schellhorn: Wochenschr. für Brauerei XVII, 452
(1900).