Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

sker omfattende og ofte meget vidtgaaende Sønderdelinger til Pep- toner og Amider (særlig belyst ved E. Scliulzes og hans Elevers Arbejder), svarende til dem, der foregaa i den dyriske Organisme under Mavesaftens og Pankreassekretets Medvirkning, laa det nær at antage, at proteolytiske Enzymer ogsaa vare almindeligt udbredte i Planteriget, samt at der specielt ogsaa fandtes et saadant i spi- rende Byg og Malt, som var af Betydning for Spiringsprocessen og bl. a. ogsaa bestemmende for Urtens og Øllets Indhold af kvæl- stofholdige Bestanddele. Rigtignok kom der i Løbet af Aaret 1899 meget bestemte Benægtelser af et saadant Enzyms Existens (se senere), men disse bidroge maaske dog kun til at skaffe et virkeligt bevisende Forsøgs- materiale frem for de positive Angivelser, saaledes som det til Overmaal skete i Løbet af Aar 1900. I den lille historiske Oversigt, som jeg her meddeler, før jeg gaar over til mine egne Forsøg, skal jeg saa vidt mulig indskrænke mig til at nævne, hvad der foreligger om proteolytiske Enzymer1 i det modne og spirende Bygkorn og i Malt, skjønt det kunde være fristende at give en Oversigt over, hvad vi i det hele taget vide om proteolytiske Enzymer i Planteriget. Men da en saadan for nylig er given af Green i hans før nævnte fortræffelige Bog (»The soluble ferments and fermentation«), maa dette vel ogsaa anses for at være overflødigt. De første, som nævne Forekomsten af et proteolytisk Enzym i spirende Byg, ere G orup-Besanez og II. Will i Arbejder fra 1874 og 1875s. De undersøgte forskjellige Plantefrø, hovedsageligt af Vikker, men ogsaa saavel uspiret som spirende Byg, det sidste baade i Form af lyst Køllemalt og Luftmalt. De fremstillede heraf Enzympræparater paa følgende Maade. Fint pulveriserede Korn bleve overgydte med Alkohol af 96 °/o og henstode hermed i 48 Timer. Efter Afhældning af Alkoholen bleve de da tørrede ved svag Varme. Efter Tørringen blev Pulveret godt gennemarbejdet med syruptyk Glycerin, der fik Lov at indvirke i 36—48 Timer. Derefter blev Udtrækket koleret, og Resten svagt presset, de deraf vundne Væsker forenede, atter kolerede, og nu draabevis hældte i et højt Cylinderglas med 8 Dele Alkohol og 1 Ingen af de Forfattere, der have beskjæftiget sig hermed, antage dog, at der findes niere end ét proteolytisk Enzym (Peptasen), medens jeg mener at kunne anføre vægtige Grunde for, at der i det mindste findes to saadanne. 2 Gorup-Besanez & Will: Ber. d. d. chem. Gesellsch. VII, 1478 (1874) og VIII, 1510 (1875).