Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

3 1 Del Æter. Det herved dannede Bundfald blev liggende 2—3 Dage under Alkohol, dernæst affiltreret og, for yderligere at blive renset, efter Udvaskning med Alkohol igen behandlet med Glycerin. Den største Del deraf opløste sig i Glycerinet; den nopløste Rest viste alle Reaktioner paa Æggehvidestof. Af Glycerinopløsningen blev Enzymet nu atter fældet med Alkohol-Æter, hvorefter det frem- traadte som et smukt hvidt, kornet Bundfald, der var kvælstof- og svovlholdigt og ved Forbrænding efterlod temmelig megen Aske. Det opløste sig i Glycerin og i Vand. Nogle Draaber af denne Enzymopløsning bleve satte til godt ud- vasket Blodfibrin, der i Forvejen var opsvulmet i 0,2 procentholdig Saltsyre og nu befandt sig i en Syreopløsning af samme Koncen- tration. Strax nogle Minutter efter og allerede ved almindelig Stuetemperatur forsvandt Fibrintraadenes Konturer, og efter 1—2 Timer var Størstedelen opløst. Længere Indvirkning og ligesaa en Stigning af Temperaturen til 35°—39° syntes ikke at fremkalde videre Omdannelser. De filtrerede Opløsninger gave samtlige Reak- tioner for Peptoner »i fuldkommen Skarphed«. Men opsvulmet Fibrin, der blev behandlet alene med 0,2 procentholdig Saltsyre, havde efter flere Timers Indvirkning kun forandret sig yderst lidt og ikke mistet sin »flockige«, halvt gjennemsigtige, Beskaffenhed. I andre Forsøg havde de ogsaa ladet Enzymet, opløst i 0,2 pro- centholdig Saltsyre, virke paa Tærninger af kogt Hønseæggehvide. Efter 24—48 Timers Indvirkning ved Stuetemperatur »vare Kanterne tydeligt gjennemskinnende og angrebne, medens Væsken gav samt- lige Peptonreaktioner«. Filtraterne fra de forskjellige Forsøg gave undertiden ved Neu- tralisation et ganske ringe Bundfald, men i de fleste Tilfælde kunde uforandret Æggehvide ikke længere paavises i Opløsningerne; Fil- traterne holdt sig derimod i Reglen fuldstændig klare baade ved Kogning og Neutralisation, gave ikke Bundfald liverken med Mine- ralsyrer, Kaliumferrocyanid eller Cupridsulfat, men derimod en ganske ren Biuretreaktion. En Dannelse af Leucin, Tyrosin og Aspa- raginsyre kunde ikke paavises selv efter flere Dages Indvirkning af Enzymet i Vikkefrø, der blandt de undersøgte Objekter ellers gav langt de kraftigste Reaktioner. De her nævnte Resultater naaedes for Byggets Vedkommende kun med lyst Køllemalt, og det peptoniserende Enzym kunde ikke paavises i uspiret Byg eller Luftmalt. Efter disse Undersøgelser regnede man almindeligt det prote- olytiske Enzyms Existens i spirende Frø som sikkert paavist, og i en Afhandling af E. Schulze og Barbieri i »Journal für Land- fl