Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

147 ringsprocessen : Rødderne skyde hurtigt f’rem, Aandedrættet bliver meget livligt, hvorved Maltdyngen bliver varm, og ogsaa Sukker- dannelsen tager rigtig Fart. Af de Tal, jeg har anført i Tabellen, frembyde anden og tredje Række ogsaa nogen Interesse. Naar der af det luftørre Byg er udtrukket saa meget mere Totalkvælstof end af de udblødte Prøver og af Prøverne fra de første Spiringsdage, maa dette vist udelukkende skrives paa den større Findelings Regning. Af det lettest opløselige Kvælstof, det, der ikke fældes af Garvesyre, ud- trækkes der dog forholdsvis meget mindre af det lufttørre Byg eller kun den samme absolutte Mængde som af Prøven fra den tredje Spiringsdag — af den simple Grund naturligvis, at der endnu findes meget lidt af disse Stoffer, saa længe de proteo- lytiske Enzymer ikke have virket i selve Kornet. For øvrigt er Forholdet mellem Totalkvælstof og Kvælstof, som ikke fældes af Garvesyre, i alle Prøverne med Undtagelse af den første paa- faldende nær 2:1, saaledes som jeg ogsaa næsten altid har fundet det i de Maltudtræk, jeg ellers liar arbejdet med, og dette f or- hold forskydes altsaa ikke, selv om Spiringen fortsættes 5 Dage ud over det Stadium, da Grønmalten er »færdig«, - antagelig fordi der ikke kan omdannes synderligt mere af det tilstede- værende Kvælstof ved Hjælp af proteolytiske Enzymer, hvad mine jævnlige Autodigestionsforsøg med Maltudtræk ogsaa have vist. Hvorledes Vandindholdet stiger og tørstoffet aftager for en stor Del paa Grund af Aandedrættet under Udblødning og Spiring, er jo en velbekjendt Sag, og mine lal herfor stemme vistnok, godt med, hvad andre have fundet. Hvis der er en stor Forskjel mellem forskjellige Bygsorter — som Windisch & Schellhorn angive og hvad jeg slet ikke anser for usandsynligt, vilde man kunne finde helt andre Kurver end den af mig her fremførte. Denne gjør da heller ikke Fordring paa at være andet end en Type, som endda kun an- giver den tryptiske Fermentevnes Udvikling. Maaske optræder det peptiske Enzym paa et langt tidligere Stadium end det tiyptiske. De Forsøg, som skulle meddeles i det følgende Afsnit, vise nemlig en kjendelig peptisk Virksomhed allerede i det uspiiede Byg. Det vilde være meget interessant at forfølge Bygkornets anatomiske Forandringer med særligt Henblik paa de rigest æggehvideførende Væv, Aleuroncellerne, under Spiringsprocessen og om muligt komme under Vejr ined, hvor de proteolytiske Enzymer opstaa, om i Kimen eller i Aleuroncellerne eller andetsteds. Dette har jeg ogsaa forsøgt, nren jeg fik ikke mine Undersøgelser ført igjen- 10*