Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

10 som Kriterium paa Proteolyse. Ved Pepsingjæringen er den an- vendelig, men ved de lier omtalte Enzymvirkninger, der sikkert ere af mere dybtgaaende Natur, optræde de biuretgivende Stoffer, navnlig efter en længere Forsøgstid, ofte kun i meget ringe Mængde, idet de hurtigt nedbrydes videre til ikke-proteïnagtige Forbindelser (Hexonbaser, Aminer osv.). Det næste Arbejde over proteolytiske Enzymer i Planteriget, der bl. a. ogsaa beskjæftiger sig med spirende Byg, er af Rich. Neumeister (1894)1. Han anvender en særegen Metode til Fremstilling af Enzymet, idet ban benytter sig af den af Wittich og Wurtz gjorte Iagttagelse, at friske Fibrintraade udtrække proteolytiske Enzymer af Opløsninger og absorbere dem eller kon- densere dem paa deres Overflade. Han rev nu de anvendte Plante- dele (spirende Frø eller Kimplanter) sammen med noget Sand i en Morter til en fin Grød, »der reagerede tydeligt sur«; derefter til- satte han noget Vand, og efter flere Timers Henstand blev saa Massen presset gjennem et Linned-Tørklæde. Det uklare Extrakt bragtes i en Drechselsk Vaskeflaske, hvori der anbragtes nogle Fibrintraade, og ved Hjælp af en Aspirator lededes der i 2 Timer Luft igjennem Væsken, saa alle Dele af den kom i Berøring med Fibrintraadene. Derefter hældtes Væsken fra, Fibrintraadene bleve vaskede med noget Vand og anbragte i en Flaske, der indeholdt 0,8 procentholdig Oxalsyre. Denne Flaske sattes i Thermostat, hvorefter Fibrinet opløstes fuldstændig i Løbet af nogle faa Timer, medens det holdt sig næsten uforandret selv efter 2 Dages Forløb i et samtidig anstillet Kontrolforsøg, i hvilket det henstod i Oxal- syre under iøvrigt samme Forhold, kun at det ikke i Forvejen havde været i Berøring med en Enzymopløsning (Planteudtræk). Paa denne Maade undersøgte Neumeister Byg af forskjellig Herkomst, som blev opblødt i Vand og derpaa bragt til at spire i fugtigt Sand eller vaade Savspaaner, indtil Kimstængel og Rod tilsammen havde naaet en Længde af c. 5 Cm. I dette Materiale var Fermentevnen dog kun ringe, da en Peptondannelse ikke var paaviselig i Fibrinopløsningen selv efter 5 Dages Indvirkning; den indeholdt paa denne Tid, efter hans Angivelser, ved Siden af over- vejende Syntoniner kun primære Albumoser (ogsaa et Resultat). Af Byg derimod, hvis grønne Skud allerede havde naaet en Længde af 16—20 Cm., fik han i flere Tilfælde meget fermentrige 1 R. Neumeister: Über das Vorkommen und Bedeutung eines eiweiss- lösendes Enzyms in jugendlichen Pflanzen. Zeitschr. f. Biologie XXX 447-463 (1894).