Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Extrakter, idet Fibrinet opløste sig fuldstændig efter 2 —3 Timer
og regelmæssigt leverede noget Pepton efter 48 Timer. I et en-
kelt Tilfælde, hvor Skud og Rod tilsammen næppe vare
3 Cm. lange, iagttog han allerede efter 1 Time en fuld-
stændig Opløsning af Fibrinet og kunde efter 24 Timer
paavise en betydelig Peptondannelse. Derimod tik han
med Bygkimplanter, hvis Skud og Rod kun var 0,5—1 Cm. lange,
saavel som med uspiret, udblødt Byg kun negative Resultater.
Naar Neumeister anvendte Oxalsyre af den omtalte Kon-
centration (0,8 %) i Stedet for Saltsyre, som Forgængerne havde
benyttet, var det, fordi han mente at have gjort den Erfaring, at
Enzymet i 0.2 procentholdig Saltsyre kun virkede i Begyndelsen
og derefter lidt efter lidt destrueredes, medens Oxalsyre i en Styrke
af 0,4—0,8 % havde en langt gunstigere Indflydelse. I Enzymets
Forhold til Saltsyre fandt han en Lighed med Trypsinet, men
hvis han benyttede en kogsaltholdig (neutral) Væske eller 0,2
procentholdig Sodaopløsning (alkalisk), udeblev dog altid enhver
Virkning. »Trypsinagtig Karakter besidder Enzymet altsaa ikke«
— slutter han.
Han mener altsaa, at Bygkimplanter vel indeholde et prote-
olytisk Enzym, men først i et vist fremskredent Spiringsstadium.
Naar Gorup-Besanez har fundet det i Køllemalt, men ikke i
Luftmalt, maa det da bero paa, at det første har spiret længere
end det sidste, uden at han har lagt Mærke dertil 1.
I 1897 har W. Johannsen2 ved Mæskningsforsøg paavist et
proteolytisk, amiddannende Enzym i modnende Bygkorn, der have
været narkotiserede med en ikke for svag Dosis Narkotikum (Æter,
Chloroform). — Naar der altsaa i det umodne Bygkorn findes prote-
olytisk Fermentevne, er denne vel ogsaa paa Forhaand at vente i
det spirende, om den end i det fuldmodne Korn kan være nedstemt
saa vidt, at den er vanskeligere at iagttage. —
Dette er, hvad der mig bekendt var offentliggjort af Under-
1 I et Arbejde af Fermi & Buscaglioni: Die proteolytischen En-
zyme im Pflanzenreich. Centralbl. für Bakteriol. II Abt. V 24, 63,
91, 125. 145 (1899), der forøvrigt ikke behandler Byg, angives det
(uden Henvisninger til noget bestemt Arbejde), at Mroczkowski
(vistnok i Begyndelsen af Halvfemserne) af spirende Byg har ud-
draget et Enzym, der kunde sønderdele Fibrin saavel ved neutral
som alkalisk Reaktion, men dog bedst i Nærværelse af 0,2 procent-
holdig Saltsyre.
2 W. Johannsen: Studier over Planternes periodiske Livsytringer I.
Det danske Videnskabernes Selskabs Skrifter [6] mathem.-naturv. Afd.
VIII (5) 275—394 (1897).