Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
søgelser over det foreliggende Æmne, da jeg paabegyndte mit Ar-
bejde, og som har haft Indflydelse paa Planen for og Gangen i
dette. Efter Kjeldahls Undersøgelser kunde jeg selvfølgelig se
bort fra de benægtende Angivelser, ligesom jeg heller ikke har lagt
synderlig Vægt paa de af mine Forgængere anvendte Forsøgs-
metoder med Undtagelse af Kjeldahls, idet denne havde antydet
en langt mere frugtbar Vej til at forfølge Enzymets Virkninger og
skaffe sig Oplysning om dets Natur.
Siden 1899 er der imidlertid fremkommen en Række Arbejder
over Spørgsmaalet, som jeg her kun ganske kort skal omtale, dels
fordi de ikke have givet mig Anledning til at forandre min en Gang
lagte Arbejdsplan, dels fordi jeg finder det mere praktisk i den
specielle Del paa de paagjældende Steder at jævnføre med mine
egne Resultater, hvad der er fundet af andre.
Boleslaw de Verbno Laszczynski (»Ueber das Vor-
kommen eines peptonisierenden Enzyms (Peptase) im Malz und
Versuche zur Trennung der stickstoffhaltigen Bestandteile in Malz,
Würze und Bier«)1 kommer til følgende Resultater: »1) Et pep-
toniserende Enzym kan ikke paavises i Malt; 2) ligesaa lidt findes
der paaviselige Mængder af Peptoner i Malt, Urt og 01, og 3) er
Opløseligheden af de kvælstofholdige Stoffer i Malt afhængig af
Extraktionsbetingelserne«. Han har bl. a. gjentaget de ovenfor
beskrevne Neumeisterske Forsøg med at lade Enzymet virke
paa Fibrin i 0,8 procentholdig Oxalsyre efter at have udtrukket
det af et Maltudtræk ved Hjælp af selve Fibrintraadene. Forsøg
med grønne Bygkim paa 6—9 Cm. Længde gav end ikke Biuret-
reaktion i Opløsningen efter 6 Timer ved 40°, Forsøg med Luft-
malt gav vel Biuretreaktion men ligesaa lidt som Forsøg med mørkt
Køllemalt nogen nævneværdig Opløsning af Fibrinet, medens et
Parallelforsøg med Pepsin saa at sige øjeblikkelig frembragte en
fuldstændig Opløsning. Endelig fik han i et Forsøg, hvor Fibrinet
efter Grützners Angivelse2 var farvet med Carminrødt og der-
efter digereret med 10 Gm. Malt i 2 Timer, et ganske farveløst
Filtrat, i hvilket Kvælstofforøgelsen kun var naaet fra 24,53 til
25,21 = 0,7 Mgra. — Dernæst har han med lyst Køllemalt an-
stillet Mæskningsforsøg af forskjellig Varighed og ved forskjellige
Temperaturer, hvor han efter Extraktionen i forskjellige Prøver
bestemte Total -Kvælstof, koagulabelt Kvælstof og den Mængde
1 Laszczynski: Zeitschr. für das ges. Brauwesen 22 Jahrg. p. 71,
85, 123, 140 (1899).
2 Grützner: Archiv f. Physiologie VIII, 452 (1874).