Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

13 Kvælstof, der fældes successivt af henholdsvis Cupridhydroxyd (Pro- teïnstoffer). Zinksulfat (Albumoser) og Fosfor-Wolframsyre (Peptoner og Ammoniak). Men lian gaar hele Tiden ud fra den forudfattede, urigtige Mening, at Enzymet maa virke paa samme Maade som Pepsin. Han udtrykker sig p. 84 bl. a. saaledes »Bedeutend er- niedrigt würde der Phosphorwolframsäurestickstoff, während man docli bei einer enzymatischen Einwirkung zweifellos eine Erhöhung desselben durcli Bildung von Albumosen und Peptonen hätte er- warten sollen. Die Annahme, dass die Spaltung der Proteïnstoffe bereits zur Bildung von Amiden fortgeschritten sei, ist ganz un- zulässig. Ein derartiger Vorgang würde die Anwesenheit eines Enzyms voraussetzen, das nocli weit energischer auf die Eiweiss- körper des Malzes einwirkt als Pepsin«. Hans Forsøg ere i Virke- ligheden ganske usammenlignelige og bevise intet; skulde det være noget, var det da Tilstedeværelsen af et Enzym, der danner Stoffer, som unddrage sig Fosfor-Wolframsyrefældningen, hvilket ogsaa stem- mer med, hvad jeg har fundet. — Naar han ikke ved Hjælp af Biuretreaktionen har kunnet paavise Peptoner i Urt og 01 eller i hvert Fald kun minimale Mængder deraf, er dette dog maaske et Resultat, der har nogen Betydning, og som bør noteres. W. Loë offentliggjør samme Aar et Arbejde1 (»Enthält das Malz ein peptonisierendes Enzym?«), som han slutter med følgende kategoriske Udtalelser: »1) Ein eiweisslösendes Enzym im Malz existiert nicht. 2) Die im Malz vorhandenen, in Wasser löslichen Eiweisskörper werden während der Keimungsprozesses gebildet, und erscheint es wahrscheinlich, das die Menge der in Lösung gegan- genen Stoffe von der Art und Dauer der Extraktion abhängig ist«. Disse Udtalelser støtter han til Forsag, i hvilke han tilbereder Udtræk af malet Byg, dels med Maltudtræk, dels med Vand. Han bestemmer kun Total-Kvælstof, men Tallene herfor omregner han til Protein (!) og faar da lige meget udtrukket af sit Byg, enten han anvender Maltudtræk eller Vand. — Disse Forsøg ere ganske værdi- løse og kunde for saa vidt godt være forbigaaede her, men med- tages kun for Fuldstændighedens Skyld. Er disse to Arbejder saaledes i og for sig uden Betydning, have de dog sikkert virket fremmende paa Spørgsmaalets Løsning, ved at Folk, der ikke følte sig overbeviste af dem, tog saa meget ivrigere fat paa at undersøge Sagen. Da Loës Arbejde kom (i Begyndelsen af April 1899), havde jeg foruden Kjeldahls gamle Forsøg talrige nye, der var fuldt 1 W. Loë: 1 Zeitschr. f. das ges. Brauwesen 22 Jahrg. 212 (1899).