Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
overbevisende for Spørgsmaalet om Existensen af et proteolytisk
Enzym i Malt, men min Hensigt var, ikke at offentliggjøre noget
herom, før jeg havde bragt mit Arbejde til en vis Afslutning. Da
der imidlertid i Sommeren 1900 kom en Række Publikationer1,
som jeg senere jævnligt vil vende tilbage til, saa jeg mig ogsaa
nødsaget til at give en foreløbig Meddelelse om nogle af mine
Forsøg (»Über das proteolytische und ein eiweisscoagulirendes En-
zym in keimender Gerste (Malz)«) i Zeitschr. für physiol. Chemie
XXXI, 79—97, indsendt 2% 1900.
Windisch & Schellhorn havde paavist det proteolytiske
Enzym ved at lade Maltudtræk virke paa Gelatine efter Fermis
Metode2. Det viste sig, at flydende Gelatine mistede Evnen til
at størkne, eller størknet Gelatine efterhaanden gjordes flydende,
naar Maltudtrækket havde paavirket den en vis Tid ved en pas-
sende Temperatur og helst ved alkalisk Reaktion. Andre Forsøg
med Selvpeptonisering af Maltudtræk gave derimod bedre Resultater
ved Nærværelsen af en ringe Mængde (helst organisk) Syre. De
fandt Enzymet saa vel i Kølle- som i Grønmalt og i enkelte Tilfælde
ogsaa i uspiret Byg, navnlig naar dette var slet høstet eller særlig
rigt paa Æggehvidestof. Dets Virkninger forfulgte de ved at lade
det virke i thymol- eller chloroformholdig Væske og før og efter
Forsøgene at bestemme enten Formindskelsen af koagulable Albu-
minstoffer (ved Kogning) eller Forøgelsen af Albumoser (ved Fæld-
ning med Zinksulfat); i enkelte Tilfælde bestemte de ogsaa Pep-
toner (ved i Filtratet fra Albumoserne at fælde med Fosfor-Wol-
framsyre) eller det saakaldte Amidkvælstof (ved Kogning af Fil-
traterne fra Albuminerne med Saltsyre i en Time og Destillation
med Natriumhydroxyd af den dannede Ammoniak). — Til Detaillerne
i deres Forsøgsresultater vil jeg senere komme tilbage.
Fernbach & Hubert paaviste Enzymets Existens paa samme
Maade, dels ved Maltudtrækkenes Evne til at gjøre Gelatine flydende,
dels ved de Forandringer, der foregaa med deres kvælstofholdige
1 Af Windisch & Schellhorn: Ueber das eiweisspaltende Enzym
der gekeimten Gerste. Wochenschrift für Brauerei XVII 334 ff. (1900.)
Fernbach & Hubert: Sur la diastase protéolytique du malt.
Compt. rend. CXXX 1783—85 (23/e 1900.)
Fernbach & Hubert: De l’influence des phosphates et de
quelques autres matières minérales sur la diastase protéolytique du
malt. C. r. CXXXI 293 (28/1 1900.)
Petit & Labourasse: Sur la solubilisation des matières azotés
du malt. C. r. CXXXI 349 (30/9 1900.)
2 Cl. Fermi: Centralbl. für Bakteriologie II Abt. V, 25—27 (1899).