Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

15 Bestanddele, naar de udsættes for en Autodigestion. (De gjorde deres Maltudtræk sterile ved Filtration gjennem Chamberlandske Filtre.) De gjøre opmærksom paa, at Nedbrydningen af Æggehvide- stofmolekulet gaar (navnlig ved forholdsvis lavere Temperatur, c. 40°) langt videre end til, hvad man sædvanlig benævner »Pep- toner«, idet en stor Mængde af Kvælstofforbindelserne efterhaanden unddrage sig Fældninger med Fosfor-Wolframsyre. — De have til- lige interessante Undersøgelser over Fosfaternes, andre uorganiske Saltes og Syrers Indflydelse paa Enzymets Virkninger og have endelig ogsaa ved Fældning med Vinaand faaet et Stof, som var i Stand til at omdanne de ved Kogning af Maltudtræk koagulable og de i Byg indeholdte uopløselige Æggehvidestoffer. Petit & Labourasse have anstillet Autodigestionsforsøg i Lig- hed med Windisch & Schellhorn’s og derefter bestemt Proteïn- Kvælstof, den Mængde Kvælstof, der fældes med Zinksulfat og Fosfor-Wolframsyre, samt hvad der efter Indvirkning af fortyndet, kogende Saltsyre lader sig afdestillere med Natriumhydroxyd som Ammoniak. De finde lignende Resultater som deres andre sam- tidige, og mene desuden at have paavist en Arginin dannelse. I den af mig selv offentliggjorte lille Afhandling har jeg med- delt nogle Resultater om Enzymets Afhængighed af Temperaturen og forskjellige fremmede Stoffer (Antiseptika, Syrer) samt nogle Mæskningsforsøg og Forandringer herunder af de kvælstofholdige Stoffer, der fældes af Garvesyre. Jeg har tillige paavist et ko- agulerende Enzym (Løbe), der forekommer i Maltud- trækkene sammen med det proteolytiske. Endelig er der offentliggjort nogle Undersøgelser af R. Wahl (i »American Brewers Review« 1900), der kun have været mig til- gjængelige gjennem Referater1, men som gaa ud paa at forfølge Æggehvidestoffernes Forandringer under Mæskningen, idet For- fatteren gaar ud fra, at disse skyldes Peptasens Virksomhed — og af Ehrich2, der nu ogsaa udleder Peptasens Existens af nogle Mæskningsforsøg, han tidligere har anstillet. Man ser, at Spørgsmaalet har ligget i Luften i disse Aar, og naar det har fundet Bekræftelse fra saa mange Sider, og forskjel- lige Metoder have ført til samme Resultater, maa det vel nu be- tragtes som godtgjort, at der virkelig existerer et saadant Enzym. 1 Bl. a. i Wahl & Henius: American Handy-book of the Brewing, Malting and Auxiliary Trades, p. 424—433, 707—08. Chicago (1901). 2 Ehrich: Allg. Brauer- und Hopfenzeitung. 1. Marz 1901.