Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

24 har derom velvilligst meddelt mig følgende Tal, der udtrykke, hvor stor en Del af det samlede Kvælstof der udfældedes i 2 Parallelbestemmelser. I II Af Stannochlorid ...........................94,7 °/o og 92,7 % - Mercuridchlorid ....................96,1 - - 94,8 - - Ferridacetat + sec. Natriumfosfat. 55,3 - - » - — + prim. Calciumfosfat » - - 64,6 - - Uranacetat .........................94,7 - - 94,8 - - Magniumsulfat ......................96,1 - - 96,8 - Tilladelig Fejl .............................1,4 - - 1,1 - At intet af de her anvendte Fældningsmidler saaledes som Garvesyren giver en fuldstændig Fældning, kunde maaske tyde paa, at der foreligger en Blanding af to eller flere Stoffer, i Mod- sætning til, hvad Kjeldahl antog, men jeg finder dog ingen An- ledning til her at komme ind paa en Drøftelse af dette Spørgs- maal, saa meget mere som jeg i Valget af dette Stof ikke er gaaet ud fra, at det just skulde være aldeles rent — o: et ke- misk Individ — men udelukkende har været ledet af Hensynet til, om det 1) lod sig paavirke af Maltudtrækket, og 2) om det ved skarpe Udfældninger egnede sig til at forfølge Proteolysen kvantitativt, og i begge disse Henseender har det virket fuldt ud tilfredsstillende1. Endnu skal jeg kun tilføje2, at det omtalte Stof ved Kogning med 20 procentholdig Saltsyre + Tin konstant har givet mellem 29,4 og 29,6 % Ammoniak, og samme Mængde, hvad enten De- kompositionen udstraktes 4 eller 8 Døgn. Som før nævnt, har Kjeldahl i sin Meddelelse ved Naturforsker- mødet i Kjøbenhavn 1892 kaldt dette Stof »Glutin«, og denne Benæv- nelse benyttede han ogsaa til daglig i Laboratoriet; men han har aldrig, saa vidt mig bekjendt, givet nogen Begrundelse af, hvorfor han havde valgt dette Navn. Muligvis har det kun været for i Kortlied at ad- skille det fra det gamle Ritthausenske Begreb »Gluten«, medens det paa den anden Side efter hans Mening dog ikke kunde identificeres med noget af de 3 i Alkohol opløselige Æggehvidestoffer (Fibrin, Glia- 1 Det kunde jo forøvrigt være en ganske interessant selvstændig Op- gave nærmere at bestemme dets Renhed og dets Forhold ved Sønderdeling med Syrer, Alkalier osv. og navnlig bestemme dets Plads mellem andre nøjere undersøgte Æggehvidestoffer. 2 Efter Oplysninger, der velvilligst ere overladte mig af min Kollega, Hr. Assistent C. Pedersen.