Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

25 din, Mucedin), som man1 senere mener at have fundet i Hvede; Kjel- dahl mente tværtimod, at der kun findes eet i Alkohol opløseligt Ægge- hvidestof, da hans Præparater altid havde givet den føromtalte Konstans med Hensyn til Kvælstofindhold og optisk Drejningsevne. Men Spørgs- maalet er nu, om man af de Fakta, der foreligge om dette Stof, er berettiget til at benytte en Betegnelse, som de dyriske Limstoffer en Gang har faaet Borgerret paa i den videnskabelige Terminologi. Jeg tror, at man trods visse Ligheder med disse, ikke bør overføre Benæv- nelsen »Glutin« paa Planteæggehvidestoffer, før man ved en omhyggelig Gjennemarbejdelse og Undersøgelse af deres fysiske og kemiske Egen- skaber nærmere har fastslaaet deres Karakter. Og skjønt jeg i min foreløbige Meddelelse i »Zeitschr. fiir physiol. Chemie« allerede har an- vendt dette Navn for det her omtalte Præparat, vil jeg dog i det føl- gende foretrække at kalde det i al Almindelighed for »Protein« resp. Hvede-, Malt-, Bygproteïn osv., idet jeg derved ikke foregriber en mere karakteriserende Betegnelse, som man muligvis senere maatte finde. Lader man et Maltudtræk virke paa en saadan (svagt sur) Proteïnoplosning ved en passende Temperatur, undergaar Pro- teinet en — tilsidst endogsaa næsten fuldstændig — Omdan- nelse, som f. Ex. kan give sig til Kjende ved, at det unddrager sig Fældning med bestemte Fældningsmidler, at det bliver dialy- sabelt, giver andre Farvereaktioner, eller der optræder helt nye Stoffer, der kvalitativt kunne paavises i Forsøgsvæsken. Noget lig- nende sker i et Maltudtræk, hvortil der ikke er sat Protein, men i langt ringere Grad, idet de heri værende Æggehvidestoffer allerede under Spiringsprocessen have været udsatte for de pro- teolytiske Fermenters Paavirkning. Der er saaledes flere Metoder mulige til at forfølge Proteolysen, og jeg har i forskjellige Øjemed ogsaa benyttet mig af forskjellige. I Størstedelen af mine Forsøg har jeg dog, som allerede foran berørt, anvendt Forholdet til Fældningsmidler og da navnlig til to, som jeg her nærmere skal omtale: Garvesyre og Stannochlorid. Om Garvesyren angives det i Litteraturen2, at den fælder fuldstændigt egentlige Albuminstoffer (som Ægalbumin, Kaseïn og Laktalbumin), men kun ufuldstændig disses Omdannelsesprodukter (Albumoser og ægte Peptoner), af hvilke endogsaa Peptonerne gjenopløses fuldstændigt i Overskud af Fældningsmidlet (Sebe- 1 Osborne & Voorhees, se Griessmayer: Die Proteïde der Ge- treidearten 2. Udg. p. 95 ff. (1897.) 2 Se f. Ex. Sebelien: Studier over Æggehvidestoffernes analytiske Bestemmelse med særligt Hensyn til Mælk. Videnskabernes Sel- skabs Oversigter 1888, 81—126 og Zeitschr. fur physiol. Chemie XIII. 135—180 (1889).