Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

34 den varierende Faktor afsat som Abeisser, det omdannede Kvæl- stof (i Milligram) som Ordinater. Idet jeg hertil som Forsøgsobjekter altid har anvendt Malt- udtræk, der vare tilberedte paa samme Maade, og et bestemt Ægge- hvidestof i en bestemt Opløsning og Koncentration (se pag. 32), kunne de Love, jeg har fundet for Proteolysens Forløb under ellers vexlende ydre Forhold, i og for sig kun siges at gjælde for dette bestemte Maltudtræk og dette enkelte Æggehvidestof. Jeg paastaar da heller intet andet, og indrømmer, at en anden Forsøgsanstilling muligvis vil give andre Resultater. Dog mener jeg, der er en vis Sandsynlighed for, at Proteolysen ogsaa under andre Forhold, naar den foregaar udenfor den levende Celle, i Hovedsagen vil følge de fundne Love, og at disse ville give Finperpeg om eller Bidrag til Forstaaelsen af, hvorledes den foregaar inde i Cellen, hvor den jo reguleres ved det indviklede Sammenspil med saa mange andre Livsfunktioner, at det her vil være overmaade vanskeligt, om ikke helt umuligt, at skematisere dens Afhængighed af en enkelt »ydre« Faktor. Først efterhaanden, som mit Arbejde skred frem, og navnlig ved den sidste samlende Bearbejdelse af mit Forsøgsmateriale blev det klart for mig, hvor sammensat en Proces den her behandlede proteolytiske Omdannelse af Hvedeproteïnet i Virkeligheden er. Da den ikke er ledsaget af nogen kjendelig Luftudvikling eller Dannelsen af uopløselige eller lugtende Stoffer, giver den sig ikke umiddelbart til Kjende for vore Sanser som f. Ex. flere af de Gjæringspro- cesser, der fremkaldes af Bakterier og Gjærsvampe (Forraadnelse eller den alkoholiske Gjæring). Og dog staar den hverken med Hensyn til Intensitet eller gjennemgribende og dybtgaaende Spalt- ning af komplicerede Molekuler tilbage for disse Gjæringer, idet Æggehvidestoffet meget hurtigt omdannes saa godt som fuldstændigt til Albumoser (og Peptoner) for derefter at nedbrydes videre til krystallinske, ikke-proteinagtige Forbindelser, ja delvis lige ned det uorganiske Ammoniakmolekule1. 1 Da man ikke længere kan opretholde nogen rationel Adskillelse mellem de Gjæringer, der kun synes at komme i Stand ved Mikro- organismers direkte Indvirkning paa Gjæringsmaterialet, og dem, der ogsaa kunne foregaa udenfor den levende Celle ved Hjælp af Enzymer, kan man med lige saa stor Ret kalde denne Proteolyse for en Gjæ- ring som Sukkermolekulets Spaltning til Alkohol og Kulsyre ved Hjælp af Gjærsvampe eller Zymase. Muligvis ere alle Gjærings- processer Enzymvirkninger, der ikke just behøve at udgaa fra Mi- krober. Se forøvrigt: Johs. Schmidt og Fr. Weis: Bakterierne p. 184— 86, Kbhvn. 1899—1901.