Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

36 som Syrerne, men medens disse virke des kraftigere, jo højere Temperaturen er, saa høre Enzymvirkningerne fuldstændig op, naar der er naaet et Temperatur-Maximum, der i Reglen ligger omkring 70° og aldrig ret meget over, medens de udøver den stærkeste Virkning ved en endnu lavere Temperatur, Optimum, i Reglen beliggende mellem 40° og 60°. Og naar et Enzym i op- løst Tilstand en Gang har været opvarmet til Maximum en vis, meget kort, Tid, kan det ikke ved Nedsættelse af Temperaturen bringes til at virke paa ny; det er da en Gang for alle bleven destrueret eller »dræbt«. Der er ogsaa en Minimumstemperatur, der i Reglen ligger nogle faa Grader over 0°, under hvilken En- zymet heller ikke virker; men her destrueres det ikke, selv om det udsættes for Udfrysning ved meget lave Temperaturer; det bliver blot uvirksomt, indtil det atter opvarmes til over Minimum. En- zymvirkningen eller Fermentevnen er saaledes (langsomt) stigende med Temperaturen fra Minimum til Optimum og herfra (temmelig brat) aftagende indtil Maximum, medens Syrevirkningen stiger nogen- lunde proportionalt med Temperaturen til Opløsningens Kogepunkt. Man vil derfor i saa Tilfælde af Temperaturkurvens Udseende kunne slutte, om man har med en Enzymvirkning (Gjæring) eller med en ved andre Midler fremkaldt Proces at gjøre1. De egentlige Enzymprocesser vise i en Række Forhold Over- ensstemmelse med Cellefunktionerne, der altid forløbe efter lignende Kurver. Og da Enzymerne jo altid have deres Oprindelse fra levende Celler og synes at spille en overmaade vigtig Rolle i disses Vexel- virkning med Omverdenen, er der for saa vidt intet paafaldende i denne Overensstemmelse. Kun bør det noteres, at Kardinalpunk- terne i Temperaturkurverne ligesom forskydes, naar Enzymet isoleres fra Cellen. I hvert Fald kommer Optimums- og Maximumspunkterne gjennemgaaende til at ligge højere i dette Tilfælde, idet Cellen som oftest dør, og dens forskjellige Enzymer dermed destrueres allerede ved Temperaturer omkring 50°. Maaske skal dette forklares ved, at der inde i Cellen i Virkeligheden er højere Temperaturer, end vi 1 De af Bredig. Muller von Berneck, Ikeda, Reinders m. (1. undersøgte katalytiske Virkninger af kolloidale Metaller (Soler), der ellers i flere Tilfælde synes at følge lignende Love som Enzymerne (ved Indvirkning af Alkali, Gifte osv.) — hvad der dog efter min Mening aldeles ikke berettiger til at sammenligne dem med disse — afvige ogsaa i deres Forhold til Temperaturen fra Enzymvirkninger. Se Georg Bredig: Anorganische Fermente, p. 65, Leipzig 1901, og C. Ernst: Katalyse des Knallgases durch kolloidales Platin, Zeitschr. f. physikal. Chemie XXXVII, 477 (1901).