Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

45 turens Indflydelse. Windisch & Schellhorn1 have anstillet nogle «Selvfordøjelses «forsøg mest med Udtræk af fint malet lyst Kølle- malt, men ogsaa af knust Grønmalt (i hvilken Kimbladene havde naaet en Længde af "73—3/4 af Kornlængden), der digereredes med forskjellige Mængder Vand i 111— 3 Timer. Forsøgene bleve an- stillede ved 50—7°, 11«—15°, 22°—24°, 37°, 42°, 50° og 52° (dog aldrig ved mere end 5 forskjellige Temperaturer i samme Forsøgsrække), og de varede i fra 20 til 24 Timer, idet der var tilsat Chloroform som Antiseptikum. Processen forfulgtes ved at bestemme: 1) Koagulabelt Albumin, ved Kogning i 2 Minuter, 2) Albumoser, ved Udsaltning med Zinksulfat i Filtratet fra Albuminerne, 3) »saakaldte Peptoner«2 ved Fældning med Fosfor-Wolframsyre i Filtratet fra Zinksulfatfældningen og 4) saa- kaldet Amidkvælstof, ved at koge Filtratet fra Albuminerne i 1 Time med Saltsyre3 og derefter afdestillere Ammoniakken. At de to sidste Operationer maatte give højst svævende Resultater, er umiddelbart indlysende. — De af Forfatterne anførte Tabeller vise tydeligt nok en Aftagen saavel af Albuminstoffer som af Albumoser (mærk den lange Forsøgstid!) med Stigning af Temperaturen indtil en vis Grænse, hvilket de ogsaa slutte af deres Forsøg, skjønt deres Bestemmelser ikke ere synderlig nøjagtige og sikkert behæftede med store Forsøgsfejl, der undertiden fremkalde ejendommelige Variationer indenfor de Temperaturer, hvor man skulde vente en jævn Stigning. Men dette er da ogsaa alt, hvad de ere berettigede til at slutte; naar de tillige mene at have fundet »dass die Ab- bauprodukte, besonders wenn man das Enzym bei niedriger Tem- peratur wirken lässt, sehr weitgehend sind« og understrege dette som Hovedresultatet af deres Forsøg, saa vil enhver, der tager deres Afhandling for sig, strax se, at netop det Forsøg (Fors. 13), hvorpaa de bygge denne Slutning, opfordrer til den største Var- somhed og tyder paa, at der her er meget grove Fejl i Bestem- melserne for »Zunahme der Peptone« «. Noget sandt er der vel i den anførte Sætning, som den lyder i al Almindelighed, men naar de mene, at det særlig er ved 12° og deromkring (ved 5° faar de dog det modsatte Udslag), at de »saakaldte Peptoner« ned- brydes til lavere Spaltningsprodukter, saa er dette sikkert langt ved Siden af det faktiske Forhold. 1 Windisch & Schellhorn: Zeitschr. f. d. ges. Brauw. XVII, 409 ff. (1900). 2 Forfatternes Udtryk. 3 Styrken angives ikke.