Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
teolysens forskjellige Fasers Afhængighed af Temperaturen. For-
søgsbetingelserne ere hertil altfor komplicerede. Her spille jo selve
Extraktionsbetingelserne med ind, Koaguleringen af Æggehvide-
stoffer, der allerede begynder ved forholdsvis lave Temperaturer,
virker forstyrrende, og Manglen paa Reagenser til at adskille de
forskjellige Omdannelsesprodukter bliver endnu mere følelig. Alle
de Tal, man faar, ere Forholdstal, og det er ikke muligt deraf at
beregne de absolute Maal for Fermentevnen.
Jeg undlader derfor ogsaa at omtale de ret talrige Mæsknings-
forsøg ved forskjellige Temperaturer, jeg selv har udført, idet jeg
derom henviser, dels til hvad jeg tidligere har offentliggjort1, dels
til en Afhandling, som senere vil fremkomme i »Carlsberg Labo-
ratoriets Meddelelser«, og hvori disse og en Række nye Forsøg ville
blive bearbejdede for sig.
Naar derfor de Resultater, som de andre nævnte Forskere ere
komne til, i visse Henseender synes at afvige fra mine, saa kan
der herpaa ikke lægges nogen Vægt. I Virkeligheden ere Forsøg
med Grønmaltudtræk, der virke paa et tilsat Æggehvidestof, in-
kommensurable med Autodigestionsforsøg med Køllemaltsudtræk eller
Mæskningsforsøg med det kølletørrede Malt. Muligvis kunne Enzy-
merne efter en Gang at have været kølletørrede ogsaa senere
virke ved højere Temperatur (Fernbach & Hubert), end naar
de udtrækkes direkte af de friske spirende Frø2, men af de korte
Meddelelser, de franske Forskere have givet om deres Forsøg, kan
man ikke kontrollere disse, og foruden de allerede paapegede For-
skjelligheder i deres og min Forsøgsmetode, kan der have været
andre, som have øvet en afgjørende Indflydelse paa Resultaterne.
Skulde jeg kort sammenfatte, hvad jeg — af mine egne For-
søg — tør slutte om, hvorledes den proteolytiske Fermentevne i et
Grønmaltudtræk3 (og her specielt Proteolysen af Hvedeproteïn) er
afhængig af Temperaturen, bliver det omtrent følgende:
1. Den første Fase i Proteolysen (Nedbrydningen
til Albumoser) foregaar med ret kraftige Udslag alle-
rede ved forholdsvis lave Temperaturer (4°, 20°) hurtigt
1 Fr. Weis: Ueber das proteolytische und ein eiweisskoagulirendes
Enzym in keimender Gerste (Malz). Zeitschr. f. physiol. Chemie
XXXI, 79—97 (1900).
2 Kjeldahl (se p. 7), der, saa vidt det kan forstaaes af hans For- ■
søgsjournal, ogsaa arbejdede med Køllemaltudtræk, fandt jo ogsaa
kjendelige Virkninger ved 70°.
* Fermentevnen i Køllemaltudtræk synes at forholde sig noget ander-
ledes, i hvert Fald overfor højere Temperaturer.