ForsideBøgerStudier Over Proteolytisk…r I Spirende Byg (malt)

Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

Enzymer Malt Byg

Forfatter: Fr. Weis

År: 1902

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 663.1

Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad

Med 17 Kurve-Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
48 og intensivt, og med et udpræget Optimum ved 51°, hvor Virkningen er omtrent dobbelt saa kraftig som ved 35° og 60°. Minimum ligger under 40 og Maximum ved eller under 70°. 2. Den dyberegaaende Spaltning (Omdannelsen af Albumoser til Produkter, der ikke fældes af Garve- syre), foregaar betydeligt langsommere end Albumose- dannelsen. Den har sit Optimum mellem 45° og 50° (rimeligvis ved 47°—48°), men Kurven løber paa dette Stykke omtrent parallelt med Abscisseaxen. Ved 35° er Virkningen kun lidet svagere end ved 47°, men ved 60° er den langt svagere og fuldstændig ophørt ved 70°. Ved 5° er der efter 2 Timer ingen, ved 15° kun en gan- ske svag Virkning at spore. 2. Afhængighed af Fermentmængden. Fuldstændig exakte Undersøgelser over denne Faktors Ind- flydelse lade sig ikke anstille for noget Enzym, saalænge man ikke har fremstillet det i ren Tilstand, endsige i saadanne Tilfælde, hvor man ikke uden stærk Svækkelse af Fermentevnen kan bringe det i fast Form, men maa arbejde med Udtræk, der indeholde en Mængde andre Ting; saa snart man her vil variere Ferment- mængden, varierer jo samtidig en Mængde andre Faktorer. I et Tilfælde som det foreliggende, hvor Maltudtrækket indeholder be- tydelige Mængder af dels upaavirkede, dels af de proteolytiske Enzymer omdannede Æggehvidestoffer, vil jo bl. a. en Faktor som den samlede Æggehvidestofkoncentration forandres samtidig med Fermentmængden. Og selv om man, som det nedenfor skal vises, er i Stand til tilnærmelsesvis at eliminere denne Forstyrrelse, ville andre Faktorer, som f. Ex. Forsøgsvæskens forskjellige Indhold af Fosfater, der ogsaa tilsættes med Maltudtrækket, kunne virke modificerende paa Proteolysens Forløb. Af de nedenanførte Forsøg over Fermentmængdens Indflydelse paa Proteolysen tør der saaledes ikke uddrages særlig betydnings- fulde teoretiske Slutninger — ogsaa af den Grund, at de lide af Mangler, som ikke bunde i ovennævnte Forhold. Til en nøje For- staaelse af den paagjældende Proteolyse og Kendskabet til de Enzymer, der fremkalde den, høre dog ogsaa Undersøgelser af denne Art, og jeg anfører derfor de af mine Forsøg, som have taget Sigte herpaa.