Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
og intensivt, og med et udpræget Optimum ved 51°,
hvor Virkningen er omtrent dobbelt saa kraftig som
ved 35° og 60°. Minimum ligger under 40 og Maximum
ved eller under 70°.
2. Den dyberegaaende Spaltning (Omdannelsen af
Albumoser til Produkter, der ikke fældes af Garve-
syre), foregaar betydeligt langsommere end Albumose-
dannelsen. Den har sit Optimum mellem 45° og 50°
(rimeligvis ved 47°—48°), men Kurven løber paa dette
Stykke omtrent parallelt med Abscisseaxen. Ved 35°
er Virkningen kun lidet svagere end ved 47°, men ved
60° er den langt svagere og fuldstændig ophørt ved 70°.
Ved 5° er der efter 2 Timer ingen, ved 15° kun en gan-
ske svag Virkning at spore.
2. Afhængighed af Fermentmængden.
Fuldstændig exakte Undersøgelser over denne Faktors Ind-
flydelse lade sig ikke anstille for noget Enzym, saalænge man ikke
har fremstillet det i ren Tilstand, endsige i saadanne Tilfælde,
hvor man ikke uden stærk Svækkelse af Fermentevnen kan bringe
det i fast Form, men maa arbejde med Udtræk, der indeholde en
Mængde andre Ting; saa snart man her vil variere Ferment-
mængden, varierer jo samtidig en Mængde andre Faktorer. I et
Tilfælde som det foreliggende, hvor Maltudtrækket indeholder be-
tydelige Mængder af dels upaavirkede, dels af de proteolytiske
Enzymer omdannede Æggehvidestoffer, vil jo bl. a. en Faktor som
den samlede Æggehvidestofkoncentration forandres samtidig med
Fermentmængden. Og selv om man, som det nedenfor skal vises,
er i Stand til tilnærmelsesvis at eliminere denne Forstyrrelse, ville
andre Faktorer, som f. Ex. Forsøgsvæskens forskjellige Indhold af
Fosfater, der ogsaa tilsættes med Maltudtrækket, kunne virke
modificerende paa Proteolysens Forløb.
Af de nedenanførte Forsøg over Fermentmængdens Indflydelse
paa Proteolysen tør der saaledes ikke uddrages særlig betydnings-
fulde teoretiske Slutninger — ogsaa af den Grund, at de lide af
Mangler, som ikke bunde i ovennævnte Forhold. Til en nøje For-
staaelse af den paagjældende Proteolyse og Kendskabet til de
Enzymer, der fremkalde den, høre dog ogsaa Undersøgelser af
denne Art, og jeg anfører derfor de af mine Forsøg, som have
taget Sigte herpaa.