Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
stof. Med 31,46 Mgm. Kvælstof i 10 Ccm. af Proteinopløsningen
var Forsøgsvæskens Totalkvælstof altsaa 50,30 Mgm. Der an-
vendtes 50 Ccm.’s Maalekolber for at undgaa stærke Fortyndinger
eller at bruge altfor meget af Fældningsmidlerne. I de Forsøg,
der varede 24 og 48 Timer, blev der fra Tid til anden tilsat
Toluol. Som Fældningsmidler blev der, foruden Stannochlorid
og Garvesyre ogsaa anvendt Zinksulfat og Uranacetat. Men
desuden bestemtes ved direkte at destillere Forsøgsvæsken med
brændt Magnesia, livor meget Kvælstof der til forskjellige Tider
var tilstede som Ammoniak. — Før jeg meddeler Resultaterne af
disse Forsøg, maa jeg forudskikke nogle Bemærkninger om, hvor-
ledes disse nye Fældningsmidler bragtes i Anvendelse, og om Ud-
førelsen af Ammoniakbestemmelsen.
Fældningen med Zinksulfat blev udført efter den af
A. Börner1 og senere af E. Z unz2 o. fl. benyttede Metode. For-
inden Tilsætningen af Zinksulfat blev Forsøgsvæsken gjort svagt
sur ved Tilsætning af 1 Ccm. fortyndet Svovlsyre (1 Del conc.
Svovlsyre paa 4 Dele Vand) for at hindre Udfældning af Zink-
fosfat. Lidt mere end den til Mætning af Forsøgsvæsken nødven-
dige Zinksulfatmængde (c. 27 Gm.) blev dernæst tilsat i Pulver-
form, Kolberne bleve rystede rundt, og der blev fyldt op til
Mærket med en mættet vandig Opløsning af Saltet. Det maatte
nøje paases, at der blev tilsat saa meget af dette, at der efter
24 Timers Henstand endnu var en lille Del uopløst tilbage. Før
Filtreringen bragtes den let i Opløsning ved en svag Opvarmning
af Kolben. Inddampningen af Filtratet (før Tilsætn. af konc.
Svovlsyre) foretoges i en Varmekasse ved 105° i Løbet af Natten.
Til Fældningen med Uranacetat blev efter H. Schjer-
nings3 Angivelser benyttet en mættet Opløsning (paa c. 7 %) af
dette Stof, og der blev fyldt op med den til Mærket paa Kolben
(med omtrent 30 Ccm.). Efter Opvarmning paa kogende Vandbad
i c. 10 Min. samlede Bundfaldet sig smukt, og Kolberne henstil-
ledes paa et Sted, hvor de vare beskyttede mod Lyset, indtil Fil-
treringen foregik.
Til Ammoniakbestemmelsen afbrødes Forsøgene ved at
bringe Kolberne paa kogende Vandbad i 5—10 Minutter (for at
standse Enzymvirkningen), og for at dræbe og udelukke Bakterier
tilsattes derefter en rigelig Mængde Toluol. Dette dampedes
1 A. Börner: Zeitschr. für anal. Chemie (Fresenius) XXXIV, 562
(1895).
2 E. Zunz: Zeitschr. für physiol. Chemie XXVII, 219 (1899).
8 II. Schjerning: Zeitschr. f. anal. Chemie XXXVII, 413 (1898).