Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

61 alt det Kvælstof omdannet, der overhovedet lader sig omdanne, og dette vil, som tidligere berørt, sige saa godt som alt det til- stedeværande Proteïnkvælstof. Fra 3 til 9 Timer er der dog stadig en svag Stigning, der i det hele andrager c. 2 Milligram Kvælstof. Fra 9—48 Timer løber Kurven derimod absolut parallel med Ab- scisseaxen; de smaa Variationer i Kvælstofmængderne, der findes her, kunne let skrives paa Forsøgsfejlenes Regning. — Naar den Proces, som Stannochloridkurven er Udtryk for, saaledes saa hurtigt føres til Ende, maa man erindre, at det jo ogsaa er en forholdsvis svag Koncentration af Protein (1 %), der arbejdes med, og andre Forsøg have vist, at Kurven faar et andet Udseende, naar der be- nyttes stærkere Koncentrationer (se pag. 68 ff.). Medens den Virk- somhed, som Stannochloridfældningeri afdækker, saaledes forholdsvis hurtigt er til Ende, vise de andre Fældningskurver, at Proteolysen dog fortsættes, idet de første Omdannelsesprodukter nedbrydes videre. — Paa dette Sted skal jeg ikke komme nærmere ind paa den kvalitative Side af Proteolysen, men kun minde om, at Zinksulfat foruden uomdannede Æggehvidestoffer tillige fælder eller udsalter Albumoserne, at Garvesyre rimeligvis i dette Tilfælde desuden for Størstedelen fælder de ægte Peptoner, samt at Uranacetat — efter Schjerning1 — fælder alt, hvad der kaldes Peptoner og derover, og altsaa i Opløsningen kun efterlader Hexonbaser, Aminer, Amider og andre dyberegaaende, krystallinske Spaltningsprodukter. Man ser da, at de Virksomheder, som disse Kurver ere Udtryk for, fort- sættes langt ud over de 9 Timer og indtil 12 Timer endog med ret stor Intensitet. Herefter er der en langsommere, men dog stadig kjendelig, Stigning op til 48 Timer og rimeligvis endnu videre. Efter de 48 Timer er Zinksulfatkurven lige ved at skjære Stannochloridkurven, hvilket vil sige, at omtrent alle de først dannede Albumoser ere omdannede videre. Den indbyrdes Af- stand mellem Zinksulfat- og Garvesyrekurven har holdt sig omtrent konstant fra 2 til 48 Timers Forsøgstid, hvilket tyder paa, at de Stoffer, som denne Afstand betegner, nedbrydes ligesaa hurtigt, som de dannes, at de ligesom blot ere et Gjennemgangsled fra Albumoserne til andre Forbindelser. Uranacetatkurven, der de første 3 Timer fulgte tæt op ad Zinksulfatkurven, bøjer derefter nedad og skjærer Garvesyrekurven, men løber dog efter 12 Timers Forsøgstid igjen omtrent parallelt med de andre med stadig Stig- ning til 48 Timer. Efter denne Tids Forløb er da ogsaa langt den største Del (76,1 %/) af Totalkvælstoffet til Stede i Forbindelser, 1 Schjerning: Zeitschr. f. anal. Chemie XXX, 419 (1898).