Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64 _
paagjældende Temperaturer. Til forskjellige Tider, efter 1/2, 1, 2
og 4 Timers Forløb, udtoges, efter Omrystning, af hver Kolbe
2 X 10 Cem. til Fældning med henholdsvis Stannochlorid og Gar-
vesyre. Der anvendtes saaledes til Fældningen kun den halve
Forsøgsvæske af, hvad der ellers benyttedes, og da Kvælstof-
bestemmelserne udførtes i Halvdelen af Filtraterne, bleve de
fundne Tal for Kvælstofmængden multiplicerede med 4 (i Stedet
for som ellers med 2). — Resultaterne fremgaa af foranstaaende
Tabeller.
Paa Tavle VI og VII ere disse Resultater tillige anskuelig-
gjorte ved Kurver, tegnede henholdsvis med Tiden og Tempera-
turen som Abscisser og »N i Filtratet« som Ordinater. Hvorfor
disse sidste Tal ere valgte i Stedet for dem, der angive, hvor
meget Kvælstof der i de paagjældende Forsøgstider har und-
draget sig Fældning med de to Fældningsmidler, er for ogsaa
at anskueliggjøre disse Fældningskurvers indbyrdes Forhold. Paa
Tavlerne er der som Udgangspunkter for Maalingen af de paa-
gjældende Kurver fra 17,12 og 10,00 trukket en punkteret Linje
parallel med Abscisseaxen, som angiver, hvor meget Kvælstof der
i de passive Forsøg unddrog sig Fældningen med henholdsvis Stan-
nochlorid og Garvesyre.
Ser man først paa Tavle VI, saa synes den tilfulde at be-
kræfte den forudfattede Antagelse. Kurverne for 20° og 35°
vise en fortsat Stigning med Tiden, saa hvis Forsøgene havde
været fortsatte tilstrækkeligt længe, vilde de (maaske med Und-
tagelse af Garvesyre-Kurven for 20°) have naaet samme Højde
som Kurverne for 50°. Navnlig er Stigningen af Stannochlorid-
kurven for 20 karakteristisk, Virkningen er Irer paa det nærmeste
piopoitional med Tiden. Interessant er det at sammenligne Stan-
nochloridkurverne for 35° og 50°. De følges saaledes ad, at den
første efter den dobbelte horsøgstid er naaet op netop paa Højde
med den sidste. Begge Kurver for 60° ligge (se Noten paa for-
rige Side) aabenbart noget for højt, og navnlig gjælder dette for
Stannochloridkurven ved 1 Time. Men de ligge dog begge lavere
end Kurverne for 35° og have en tydelig Tendens til at gaa
parallelt med Abscisseaxen efter 2 Timers Forsøgstid, medens
Virkningen i den første halve Time er omtrent den samme som
ved 35°. Kurverne for 65° ere særlig interessante. I den første
halve Time synes der ikke at være nogen kjendelig Forskjel
mellem de tilsvarende Stannochloridkurver for 35° og 60°, men i
den næste halve Time er Stigningen af Kurven for 65° kun ringe,
endnu svagere fra 1—2 Timer, og fra 2—4 Timer løber den saa