Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

65 godt som parallelt med Abscisseaxen, eller der sker i den Tid intet mere. For Garvesyrekurven naaes dette Punkt allerede efter 1 Times Forløb, medens Stannochloridkurven stiger endnu lidt fra 1—2 Timer. Den Virksomhed, som Garvesyrefældningen afdækker (den tryptiske), er altsaa endnu mere følsom for den højere Tem- peratur end den peptiske, eller Tryptasen destrueres ved 65° fuld- stændig i Løbet af en Time, medens Peptasen ikke er helt de- strueret endnu efter 2 Timers Forløb. Kurverne paa Tavle VII anskueliggjør de samme Resultater paa en anden Maade, idet man her lettere overser, hvor vidt Proteolysen er fremskreden ved forskjellige Temperaturer efter forskjellige Tider. Jeg skal derfor ikke fordybe mig i en nærmere Fortolkning af disse. Det vilde være interessant at se, om et Maltudtræk, der i 1—2 Timer har været opvarmet til 65°, for bestandig har tabt sin Fermentevne, eller om det kun er lammet saaledes, at det ved lavere Temperaturer kunde blive virksomt igjen. Herover har jeg ingen direkte Forsøg anstillet, men Kjeldahl1 har undersøgt dette for Diastasens Vedkommende og fundet, at et Maltudtræk, der en Gang har været udsat for en højere Temperatur end Op- timum, er svækket saaledes i sin diastatiske Evne — og des mere, jo længere Tid det har været ved den paagjældende Tem- peratur — at det ikke regenereres ved senere gunstigere Tempe- raturer. Det er derfor rimeligt, at det forholder sig paa samme Maade med Maltudtrækkets proteolytiske Enzymer, og man har da heri en fuldstændig Parallel til Forholdet hos levende Celler, f. Ex. Bakterier, for hvilke der findes en Maximumstemperatur, hvortil de overhovedet ikke taale at opvarmes, medens de ved kortere eller længere Tids Indvirkning af Temperaturer, som ligge lavere end denne, men over Optimum, ogsaa efterhaanden dræbes2. 6. Afhængighed af Tiden ved forskjellige Fermentmængder. Ligesom Tidskurverne blive forskjellige efter de Forsøgs- temperaturer, der anvendes, og Temperaturkurverne paa samme Maade ere afhængige af Forsøgstiderne, saaledes forandre ogsaa Tidskurverne sig efter Fermentmængderne og omvendt. Spørgs- maalet er nu, om der skal en vis Mængde Enzym til for uafhæn- gigt af Tiden at føre en Reaktion til et bestemt Punkt, f. Ex. at 1 J. Kjeldahl; Meddelelser fra Carlsberg Laborat. I, 137 (1879). 2 Se Schmidt & Weis: Bakterierne p. 130 ff. (1899—1901). Fr. Weis: Proteol. Enzymer. 5