ForsideBøgerStudier Over Proteolytisk…r I Spirende Byg (malt)

Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

Enzymer Malt Byg

Forfatter: Fr. Weis

År: 1902

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 663.1

Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad

Med 17 Kurve-Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
74 Af denne Uendelighed har jeg valgt nogle faa af de mest nærliggende, idet jeg foreløbig kun har undersøgt nogle Syrers og Basers, Alkohols og enkelte Antiseptikas Indflydelse. Og for de fleste af disse Stoffer have mine Forsøg endda kun strakt sig til deres Indvirkning paa det tryptiske Enzym, idet jeg som oftest kun har benyttet Garvesyre som Fældningsmiddel; i et mindre Antal Tilfælde tillige Stannochlorid. Mest umiddelbar Interesse vilde det have at vide, hvorledes Proteolysen forløber, naar ingen saadanne Stoffer ere tilstede (hvilket naturligvis er umuligt, saa længe man ikke har fremstillet Enzymerne i ren Tilstand), i hvert Fald ingen Syre eller Base o: ved neutral Reaktion i Substratet. Naar jeg om dette sidste dog ikke har noget direkte Forsøg at anføre, er det, fordi de Æggehvidestoffer, hvormed jeg har arbejdet, ikke ere opløselige i Vand alene, og jeg har ikke forsøgt, om de ere det i neutrale Saltopløsninger (Kogsalt) el. lign. Kun Autodigestionsforsøgene med Maltudtræk, af hvilke jeg har anstillet en Række uden Til- sætning af Syre, kunne maaske siges at være foregaaede under neu- tral Reaktion. Men dette er dog et Spørgsmaal, hvorom der kan diskuteres. Som bekjendt reagerer et Maltudtræk stærkt surt paa vore almindelige Indikatorer (Lakmus, Fenolftalein o. fl.) _saa- ledes at 10 Ccm. af de af mig tilberedte Udtræk i Reglen til Neutrali- sation fordrede 1,25—3,0 Ccm. 1/10 normal Natriumhydroxydopløsning — men hvor vidt dette alene skyldes sure Salte, navnlig primære Fosfater, eller fri Syre, derom strides de Folk, der særlig have undersøgt dette Spørgsmaal (f. Ex. Ad. Ott1 og Eug. Prior2). Imidlertid give de Forsøg, jeg nedenfor skal anføre, dog Fingerpeg om, hvorvidt neutral Reaktion er gunstig for Proteolysen eller ej, idet jeg altid har faaet en kun meget svag Virkning ved de laveste Syrekoncentrationer, som jeg har kunnet opnaa; og jeg drister mig derfor til at udtale den Formodning, at de paa- gjældende Enzymer kun i meget ringe Grad ere i Stand til at virke paa de af mig undersøgte Æggehvidestoffer ved neutral Reaktion i Substratet. Syrer og Baser. Af Syrer har jeg undersøgt de to organiske, der oftest op- træde og kunne tænkes at spille en Rolle i Praxis (i Bryggeri- teknikken), nemlig Mælkesyre og Eddikesyre. Til Sammenligning 1 2 Ad. Ott: Zeitschr. f. d. gesammte Brauwesen XX, 633—36 (1897). Bug. Prior: Bayrisches Brauer-Journal VIII Nr. 31—36 (1898).