Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

84 sammenstillede Kurver for saa vidt ikke ere direkte sammenligne- lige, som de ere Resultater af Forsøg med indbyrdes forskjellige Maltudtræk og tildels med forskjellige Æggehvidestoffer, saa man navnlig ikke ud derfra, at en Kurve ligger højere end en anden, kan slutte, at den paagældende Syre ogsaa har været gunstigere for Proteolysen end den anden. Ser man nu paa Kurvernes Forløb, saa finder man en vis parvis Overensstemmelse mellem de to uorganiske Syre paa den ene Side og de to organiske paa den anden og Parallelitet mellem de to Alkaliers Indvirkning. Paafaldende for de første to Kurver ere de store Variationer i Virkningen fremkaldt ved ubetydelige Variationer i Aciditeten. Man vil se, at en mindre omhyggelig Forsøgsanstilling let vilde komme til ganske at overse disse Syrers Indflydelse. Optimum for dem begge synes at være naaet, naar der er tilsat en Syremængde svarende til en Syregrad af den hele Forsøgsvæske af c. 1/100 normal eller for Saltsyrens Vedkommende ved c. 0,36 °/oo, for Svovlsyrens ved c. 0,49 %o eller knapt 1/2 Pro- mille (jfr. Pepsinets Forhold til Saltsyre, hvor Optimum angives til 2—4 Promille). Ved en Syregrad af 1/20 normal (= 1,8 %o) for Saltsyrens, af 1/50 normal (— c. 1 %o) for Svovlsyrens Vedkom- mende er enhver Virkning ophørt. De to organiske Syrers Optimum synes at ligge ved c. 1/50 og 1/20 normal eller henholdsvis 2 og 3 °/oo, for Eddikesyrens Ved- kommende uden synderlig Variation mellem 2 og 6 %o. Men af disse Stoffer taales forholdsvis høje Koncentrationer, saaledes at der endnu ved 1/4,5 normal (= 20 °/oo) for Mælkesyrens Vedkom- mende og 1/2 normal (— 30 %o) for Eddikesyrens Vedkommende er en kjendelig proteolytisk Virksomhed. De sidste Afsnit af Kurverne have ikke faaet Plads paa Tavlerne, men ville let kunne konstrueres i mindre Maalestok efter Tallene i Tabellerne. For alle fire Kurver er den stejle Stigning op til 1/100 nor- mal Syre, hvor til de saa at sige alle følges ad, særlig karakteristisk. De to Alkalier synes kun at have haft en med Koncentra- tionen stigende hæmmende Indflydelse paa den tryptiske Virksom- hed. Ved de svageste Koncentrationer kan Enzymet endnu virke ganske svagt, men allerede ved 1/50 normal er Proteolysen helt standset. Ved den Virksomhed, der afdækkes af Stannochlorid- fældningen, synes der dog at være en ringe Stigning fra 1/1000 til 1/400 normal Alkali (se Tabellerne p. 82 og 83), og skjønt der her- fra ikke foregaar nogen yderligere Stigning, sker der dog heller ikke noget brat Fald, men Kurverne vilde løbe omtrent parallelt med Abscisseaksen indtil c. 1/50 normal. Alt i alt maa man af de an-