Grundtræk af Sandsynlighedsregningen

36 Kaldes Indsatsen 1 , saa er det mathematiske Haab, hvormed Gevinsten 14— 15 — 1 paa Udtræk kan forventes, ^==y, som altsaa er Værdien af et Lod, der har kostet 1, inden Trækningen er skeet. Lotteriet derimod kan med Sandsynligheden ~ vinde Spillerens Indsats 1 , altsaa dets mathematiske Haab er Endnu större viser Fordelen 18 sig paa de andre Spillemaader; saaledes har Spilleren Sandsynligheden for at vinde 1 Ambe, hvorfor han faaer sin Indsats samt 269, altsaa hans mathematiske Haab er men Lotteriet har Sandsynligheden ~ for at vinde 1, altsaa det mathematiske Haab er — . Til Oversigt med- deles følgende Tavle over begge Parters mathematiske Haab, med Udeladelse af de fælles Nævnere, Tallene i første Rubrik af forrige Tavle. Spiller. Lotteri. Differens. Udtræk . . . 70 85 15 Best. Udtræk 69 89 20 Ambe .... 2690 3995 1305 Terne .... 53990 117470 65480 Qvaterne . . 199995 2555185 2355190 Et Spil af denne Beskaffenhed er at betragte som en Skat, der yder Staten större Fordel i samme Forhold, som de angivne Differenser ere större. Erfaringen bekræfter dette og til Exempel derpaa anføres, at et andet Spil, Trente- et-quarante, som var tilladt visse Spillehuse i Paris, gav med en Fordel af kun 0,011 af hver Indsats, men med en hurtig Gang af Spillet, saa stor Indtægt, at der for Til- ladelsen kunde betales Staten en Afgift af 5 til 6 Millioner aarlig. I Klasselotteriet trækkes i 6 Klasser dels Gevinster, dels Frilodder til næste Klasse, hvorom efterstaaende Taxie giver nærmere Oplysning.