Grundtræk af Sandsynlighedsregningen

53 ligger i Æ’s Betydning, at denne Störreise i de almindelige Formler maa forblive ubestemt, og først i specielle Under- søgelser kan bestemmes af de foreliggende Iagttagelser selv. 27. Det .vil nu være muligt at angive Betingelsen for Maximum af (44); thi i Henhold til det fundne Udtryk for cp(f) er h3... hn • • -\-h2 fy J: — n e ’ 71J~ hvilket aabenbart er Maximum, naar = 2(h2f2) er Minimum. Den rimeligste Kombination er den, som gjör Summen af Qvadraterne paa Produkterne af Fejlene og Maa- lene for Nøjagtigheden mindst mulig. Er Maalet for Nøjagtigheden ens for alle, = Ä2 = h3 == • • • — hn, saa bliver ^(/2) Minimum, altsaa, hvis alle Iagttagelser ere lige nöjagtige, saa skal man vælge den Kombination, der gjör Summen af Fejlenes Qvadrater mindst mulig. 28. En Undersøgelse af Fejlkurvens Figur vil give Resultater, som ere angivne i nedenstaaende Tavle for blot positive Fejl, idet næmlig som en lige Funktion giver en Kurve symmetrisk med Hensyn til Ordinataxen. 7z —dy 2/r3 -w? d~y 2Z&3 912/21 y=r - dr-^n f’ ¥‘=-^e i2,,f f = 0 1 __0,71 hV2 h 1 h 2 ~~ h 00 y dy af dj - h -4z=0,56å y'zr = 0 < 0 ~ = 0,54/t V ne < 0 = 0 e\ n < 0 > 0 VA“! 0 ° 0 0 — 0 0 0 Punkt. Maximum. Vendepunkt. Aftagende Ordinater med Krumn. imod de pos. y. Abscisseaxen Asymptote.