Grundtræk af Sandsynlighedsregningen

75 Men sættes nu Middelfejlen paa v lig m, saa har man pm2 = v2, og deraf igjen Middelfejlen paa [av] at være paa faaes den w]/|6ßj, idet den er 1/17 i H0?] 1/fä2i «MM , [a£]2M “Vlv-pr)] = 2)-2-PT-+-w- = paa [cv2] fremdeles mj/fc/J o. s.v. Derved ændres (91) til pm2 = \f2\vm2, V[ /2] ——L, (92) p— v hvoraf ses, at Middelfejlen paa en Iagttagelse findes, naar Summen af Fejlq-vadraterne, be- stemte ved (85), altsaa ved Minimumsbetingel- serne (71), divideres med Differensen imellem Ligningernes og Elementernes Antal, og af Qvo- lienten uddrages Qvadratroden. Til Ligningerne regnes ikke blot de ved Iagttagelserne bestemte Ligninger, men ogsaa de mulige Betingelsesligninger, som Problemets Natur maatte medføre (jfr. 35). Af (92) findes igjen den sandsynlige Fejl _____ r = 0,674491/-LÖ-. (93) ' p — )> Af Middelfejlen og den sandsynlige Fejl paa Iagttagel- sen findes igjen de tilsvarende Fejl paa Elementerne ved Hjælp af de Udtryk, der erholdes for disse ved den succes- sive Beregning, som forhen er angivet. Istedenfor den fuldstændige Beregning heraf meddeles kun Anvendelser paa de simpleste Tilfælde. Er der kun eet Element, altsaa et System af p Lig- ninger af Formen Vs = asx 4- 7cs, faaes kun een Normalligning [a2]x = \aK], x ' h2] ’ hvor den sandsynlige Fejl ifølge (72) er