Thorvaldsen Og Nysø

Villa Borghese, hvor vi mødte Savarelli og hans Moder og bleve indbudne til at kjøre med dem. Efter at have kjørt noget omkring, fulgte vi dem hjem. Selskabet, som var hos dem, giver mig Lejlighed til at fortælle Deres Naade den første Thorvaldsianer*). Talen var nemlig om at ride, og da en Herre spurgte Thorv.: »Signor Cavalliere, siete voi pure cavalle- riste?«, svarede han: »No Signore, sono somariste«. (Hr. Ridder, er De ogsaa Hestrytter? Nej, jeg er en Asensrytter.) Fra den 1ste August til idag, den 5te, er den ene Dag gaaet som den anden, og alle endte i en Knejpe paa Piazza Barberina i Selskab med Prof. Wagner, Reinhardt og andre tydske Kunstnere, uden at der er forefaldet Noget, jeg finder værd at fortælle. Søndagen, 7de August. Om Eftermiddagen gik Thorv. i Selskab med mig til Piazza Navone, for at see Romerne kjøre omkring i Vandet, som man 2 Gange om Ugen lader oversvømme hele Pladsen, for at give Kjøling. Om Altenen gik vi til Familien Savarelli. Contessaen forærede Thorv. et Par meget smukke Pampusser af hendes eget Arbeide. Den unge conte gav ham en skrivertuy (et Skrivetøi?) og en meget smuk ung Hund, hvis Opdragelse jeg har maattet paatage mig. Da Thorv. forundrede sig over alle disse Presenter, sagde man ham, at det var idag St. Albertos Dag, alt- saa hans Navnedag, hvad hverken Thorv. eller jeg havde tænkt paa. Thorv. blev ligeledes nødt til at sige dem Datoen paa begge sine Geburtsdage. Paa Veien hjem, sagde han: »Jeg er baade sulten og tørstig, det var aldrig Til- fældet, naar jeg gilt fra Baronesse Stampe«. Og nu gilt Verdens første Kunstner ind i en af Roms simpleste Kneiper, for at spise Æg og drikke en Fogliette. Den 9de. Thorv. begyndte at modelere Basrelieffet: Christi Daab**). Den 23de August. Idag begynder man at transportere alle de indpakkede Sager til Ripa grande. Thorv. har faaet en meget betydelig Orden fra Preussen. Den 27de. Alle Sagerne ere lykkelig ombord paa Skibet for at gaae til Livorno. Her er Ordenen i min Dagbog bleven afbrudt, og jeg maa bede tage tiltakke med Resten i Brevform, hvori jeg aldeles ikke er nogen Mester. Siden alle Kasserne vare ombord paa det lille Skib, der skulde føre dem til Livorno, har jeg bestandig mærket en vis Uro hos Thorv., hvis Aarsag sikkerlig er Uvisheden om alle hans uskatteerlige Kunstsagers Skjæbne, som han nu har overgivet til Havet. Han var længe uvis om, enten han skulde reise med Fregatten eller ei, indtil endelig Lysten til at ledsage de saa kjære Gjenstande seirede hos ham. Men det syntes Thorv. stedse, at Herr Bravo ikke gjerne vilde have ham med, og Thorv. forklarer sig dette saa- ledes, at Hr. Bravo ønskede sig frit Spillerum til at prale af sine store Fortjenester med Indpakningen. Han frygtede formodentlig for, at naar Thorv. var med, vilde Sandheden let kunne komme for Lyset, og den vilde *) Thorvaldsensk Ordspil. **) Sml. Side 96—98. 118