Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hverken Italieneren Canova, Tyskeren Schwanthaler (hvem Thorv. selv ansaa
for meget talentfuld) eller Englænderen Gibson. Hvis den meget savnede
Kunstner ikke kom tilbage i 1842, vilde Baronen, at man skulde rejse ned
og hente ham til næste Foraar.
Endelig hed det: Thorvaldsen er paa Hjemvejen over Land!
I et Brev fra Baronesse Stampes Broder Christian Dalgas meddeltes det,
»at Thorv. den 3dje Okt. tidlig om Morgenen var ankommen til Livorno,
da man havde tilskrevet ham, at Fregatten først den Dag vilde afgaae«.
Alligevel var Skibet gaaet under Sejl allerede Dagen før, fordi Bravo, der
rejste med for Thorv.’s Værkers Skyld, havde forsikret Chefen, at Thorv.
bestemt ikke vilde komme. Den trofaste Kolb skrev d. 3dje Okt. fra Rom
el Brev til Baronesse Stampe, hvori han fortalte, hvorledes han havde
hjulpet den urolige og af Gigt plagede Thorv. afsted og selv fulgt ham til
Civita vecchia, hvorfra den Gamle alene var taget med Dampskib til Livorno.
Dér skulde saa Hr. Dalgas formentlig have sørget for, at Thorv. kom om-
bord paa Fregatten, der efter Aftale skulde afgaa d. 3dje om Aftenen*).
Thorv. var altsaa ikke kommen for sent, men Fregatten afgaaet for tid-
ligt. Som man kan forstaa, blev den skuffede Kunstner rasende paa Bravo.
Dalgas skaffede ham et Pas, Anbefalingsskrivelser og Penge (hvoraf han
ikke havde medtaget ret mange), og overtalte ham til at tage videre med
Dampskibet til Marseille og hjem over Lyon. Heldigvis traf han ombord
en dansk Dame, Jomfru Frederikke Wallich, der var paa Hjemrejse til
København, og som tog sig af ham paa hele Rejsen, der gik over Frank-
furt og Hamburg og foregik i relativ Ubemærkethed efter den Gamles ud-
trykkelige Ønske.
Naar det plejer at hedde sig, at Bravo udnævntes til dansk Konsul i
Rom og Ridder af Danebrog for sine store Fortjenester af Thorv.’s Værkers
Hjemsendelse, er det værdt at bemærke, at han først blev Ridder i 1845
og Konsul i 1846**).
I København var alle glade ved at se Landets Stolthed igen; kun Thorv.’s
Datter »bouderede« paa Ankomstdagen***). Aftenen tilbragte han, efter at
have narret sin Familie med Rejsetræthed, hos Schouws sammen med
Høyen, H. N. Clausen og flere Venner, Baronesse Stampe ikke at forglemme,
der havde opholdt sig flere Dage i Hovedstaden for at afvente lians An-
komstf).
Dagen etter førte man ham til det nybyggede Musæum, hvor han mod-
toges med Sang af Studenterne og blev vist rundt fra øverst til nederst.
*) Om Thorv.’s sidste Afrejse fra Rom kan ogsaa læses i Urlichs’: Thorwaldsen in Rom.
Aus Wagners Briefen.
**) Medd. Forf. af Ordenshistoriografen.
***) Familien Paulsen opholdt sig paa den Tid i København.
t) Thiele lader ham tilbringe Aftenen sammen med sin Datter og sine Børnebørn.
120