Thorvaldsen Og Nysø

bildt, idet Smerterne forsvandt af sig selv. Paa den lange Køretur til Hovedstaden (11 Mil) blus- sede derimod den gamle Bensvaghed op, og han maatte holde sig noget i Bo paa Charlottenborg. I sin liggende Stilling kunde han ikke modelere, men gjorde nogle Tegninger, en Madonna m. m. Humøret var kun daarligt, skrev han til sin Ven- inde. Han maa dog ogsaa have modeleret, inden han kom til Nysø igen — hvad hun ikke omtaler thi 2 af Basreliefferne til Frederik d. 6tes Mo- nument paa Skanderborg Slotsbakke bærer Ind- skriften: »Kjøbenhavn« og henholdsvis d. lOende og d. 12te Decbr. 1842. Da han kom tilbage til Nysø, var der ikke langt til Jul, og han modelerede paa kort Tid som Julegave til Familien Stampe sit meget be- ENGLEHOVED AF »JULEGLÆDE I HIMLEN«. 1842. RØDGULT BRÆNDTLER. kendte og ofte gengivne, festligt skønne Basrelief: Jnleglœde i Himlen. ■ Under blinkende Stjerner synger tre store Engle en Hymne til Julens Pris; de to holder et Nodeblad, den tredje slaar Harpens Strenge; en Krans af Smaaengle med allehaande Musikinstrumenter omkredser deres Fødder. Man sporer nogen Paavirkning fra Bafael, især i det smukke Udkast, som tilhører Nysø. (Afb. S. 121.) Kompositionen er heri væsentlig den samme, men Englekredsen for neden virker nok saa smukt i Tegningen som i det endelige Værk, hvor Mandolinspilleren længst tilhøjre er forsvunden, og den, som slaar Triangel, har indtaget hans Plads, vendt til den modsatte Side. Uheldigt virker det, at Kunstneren i Belieffet ogsaa har drejet den, der slaar Cymblerne, til en modsat Side; paa den Maade er der fremkommet en kedelig Parallelisme mellem de tre Smaaengle længst til venstre; des- uden har han skadet den perspektiviske Illusion ved at gøre den mellemste af disse tre mindre end den yderste paa Fløjen. Det er her gaaet saaledes, som det saa ofte gaar en Kunstner, at han, naar det første Udkast er lykkedes særlig godt, forandrer et eller andet til det mindre gode paa Grund af den alle Kunstnere iboende stærke Trang til Af- veksling. Juleaften blev Skifertavlen med den lige fuldførte Lermodel stillet op paa Julebordet med Drapperier hængt over Hjørnerne, for at Skiferen ikke skulde ses, og i et for Tilfældet arrangeret Ovenlys. Imellem Gæsterne var Adam Oehlenschläger, paa hvem det smukke Ler gjorde et saa levende Indtryk, at han skrev et Digt dertil; samme Digt bevægede ham selv gulligt brændtler. 1843. 123