Thorvaldsen Og Nysø

Til Thorvaldsen den 19 November 1843. Del fulde Glas foruden Toner Ei Tørsten rigtig slukke kan, Men synge Mænd og muntre Koner, Som Viin selv bliver Kildevand, Hvorfor vi alle synge med, At Tørsten ej kan finde Sted. Ja Mutter med vor Frøken Datter, Som*) Nabokone med sin Mand, Og selv vor kjere, gamle Fatter, De synge med, saa godt de kan, Og det er let og ingen Sag, Thi Fatter han er født i Dag. Idag vil ingen af os tørste, Men foresætte sig til Maal For den i Laget kiere første, En fuld og livlig munter Skaal, Imens i Glasset staaer i Skum Champagnen over Rand og Rum. Vor gamle Fatter hader ikke Champagnens Skum til Glassets Rand, Reed I ham derfor kun at drikke Af alle Kræfter, hvad han kan Thi kierlig, lystig og saa god Han staaer da let paa Dandsefod. Ja nydelig I seer ham dandse Med Mutter selv i Stuen glad, Og kan I Piger rigtig sanse, Hans lette Trin i Dandserad! For Amors Piil Jer vare tag, Thi han er ung i Dandselag. I Stuen om vi andre springe Med Dandseskoe, men ei saa let, Hvor Spil og muntre Toner klinge, Til Mutter hun er bleven træt; Thi Fatter han kan holde ud Som den, der dandser med sin Brud. Gid han maa mange Fødselsdage I denne Stue dandse med; Gid Viin i Glas ham ogsaa smage, Mens Toner driver Tørst afsted; Vort Vennelaugs det høje Maal Er da vor kjere Fatters Skaal. *) o: saavelsom. 132