Thorvaldsen Og Nysø

Dele lyder meget sandsynligt. Netop i Begyndelsen af det 19de Aarh. boede Thorv. og den tyrolske Maler Joseph Koch sammen i Via Felice i Rom, nær ved Piazza Barberini. Figurerne taler tilstrækkelig tydeligt om Thorv.s store Begejstring for Rafael; Paavirk- ningen er meget iøjnefaldende, kun Jesusbarnet er udpræget thorvaldsensk. Naar und- tages Marias noget skæve Mund, er Udførelsen god. Landskabet med den smukke Stemning og den dekorative landlige Architektur minder i flere Henseender meget om Kochs »heroiske« Landskaber, hvoraf Thorv.s Musæum ejer smukke Prøver, baade Oliemalerier og store, med Urette hengemte, Kartoner. Denne Art større gennemførte Tegninger, hvoraf Thorv. sagtens har gjort en Del i Begyndelsen af sin lange romerske Periode, men hvoraf der paa Nysø kun findes denne enkelte, og Musæet kun ejer nogle faa, var øjensynligt, hvad Thorv. selv forstod ved Begrebet Tegninger. De løse Rids og Udkast regnede han ikke for noget; de ca. 500 slige, som Thiele efter hans Død fandt i hans Bolig i Rom, og hvoriblandt der findes mange interessante Ting, var som bekendt stoppede ned i gamle Fustager i Husets Kælder som værdiløst Papir! Hvis man kunde samle en Række Afbildninger af hans viden om spredte gennemførte Tegninger fra hin tidlige Periode, vilde man sikkert der- igennem kunne skabe et udmærket Bidrag til Forstaaelsen af hans kunstneriske Udvikling. Fra et forholdsvis tidligt Tidspunkt af den romerske Periode synes ogsaa det livfulde Udkast, som er gengivet S. 170 f. o., at være. Det forestiller den unge Achilles, hvem den civiliserede Kentavr Chiron lærer at spille paa Lyre. Achilles’ urolige Stilling og slanke Proportioner peger i Retning af Kunstnerens yngre Aar. Et Par smukke Varianter fin- des i Thorv.s Arkiv. Kompositionen synes ikke at være bleven benyttet til nogen plastisk Fremstilling. Fra 1814 skriver sig det smukke Udkast til Baronesse Schubarts Gravrelief (Afb. S. 171). Selve det originale Marmorrelief findes som bekendt i Musæet, da det paa Grund af Bruddet mellem Schubart og Thorv. aldrig blev anvendt efter sin Bestemmelse. Paa Kanten af Dødslejet sidder den togaklædle, stærkt skaldede Gesandt, der med sin venstre Haand har grebet Hustruens højre og med en mere sydlandsk end nordisk Gestus synes at ville kalde hende tilbage til Livet (han »igenkalder« hende, skriver Thorv. i et Brev til Schubart). Til Hovedgærdet støtter sig den sørgmodige Dødsgenius med sin om- vendte Fakkel, Symbolet paa Livslysets Udslukkelse. Afb. S. 171 f. n. gengiver et meget flygtigt Blyantsrids til et Brudstykke af det vidt be- kendte Basrelief »Kærlighedens Aldre« (modeleret 1824), et Udkast, som i al sin Flygtig- hed giver et godt Begreb om vor Kunstners sjeldne Evne til at give smuk Holdning og Bevægelse Udtryk med faa og smaa Midler. Den S. 170 afbildede burleske Karrikaturs Ægthed som thorvaldsensk Tegning er maaske lidt omdisputabel — dog ikke paa Grund af Platheden, thi der findes i Mu- sæets Arkiv sikre Tegninger af ham, som overhovedet ikke lader sig præsentere Offent- ligheden, dog kun enkelte. Under alle Omstændigheder maa den henføres til en ret tidlig Periode. Thorvaldsenske Karrikaturtegninger er sjeldne; hverken Musæet eller Nysø har mere end nogle ganske faa hver; blandt Musæets kan nævnes en snurrig Tegning af Zoëga og Humboldt vis à vis og en noget smagløs Fremstilling af den i sit Ægteskab lidet lykkelige Zoëga med lange Horn. 158