Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
for nogenlunde at faa Lys fra oven, og arbejdet ved Stegevenderens Musik
(dér havde han gjort sin A genio lumen)«.
Baronesse Stampe fandt nu paa, at Thorv. skulde gøre en Portrætstatue
af sig selv. Han fortalte, at han aldrig før havde gjort sin egen Statue, »Naar
Thiele havde fortalt anderledes i sin Piece, var det, fordi man engang havde
set ham rette paa en lille Statue af ham selv, som en Anden havde gjort, og
saa ment, at det var hans eget Arbejde.« Han havde iøvrigt i Sinde »at gøre
sit eget Gravmonument, forestillende ham selv som ankommen ved Meta
(Maalet).«
Ingemann og Hauch, der var Gæster paa Nysø i et Par Dage, understøt-
tede Baronessen i hendes Overtalelser. Thorvaldsen opgav da sine Indvendin-
ger og gjorde et Udkast til Statuen »Thorvaldsen støttet lit Haabets Gudinde«.
Efter dette deltog han i en Bejse, som Familien Stampe i nogen Tid havde
ønsket at gøre, til Hamborg og Altona for at besøge Købmand Donner, der
ejede tiere Arbejder af ham, bl. a. Gratierne i Marmor, Paa Rejsen talte
Baronessen meget med ham om at udføre den nylig skizzerede Portrætstatue
i stort Format. Han erklærede dette for umuligt, da Lyset i Arbejdsstuen paa
Nysø ikke kom tilstrækkelig højt oppe fra. Hun besluttede da at bygge ham
et Atelier.
Efter Tilbagerejsen blev Thorv. lidt i København for at gøre Holbergbusten
færdig; efter 4 Dages Forløb skulde man hente ham til Nysø. I denne Mellemtid
blev der lagt Grund til en lille Havepavillon med Ovenlys; den skulde gø-
res færdig i Løbet af fjorten Dage, og Arbejdet fremskyndedes afalle Kræfter.
Da den stampeske Familie efter 4—6 Dages Forløb kom til Hovedstaden
igen, var der ikke rørt ved Holbergs Buste. »Det vil ikke gaa,« sagde Th. —
»Luften er trykkende herinde.« Busten blev nu pakket ind i vaade Klude
og sendt ad Søvejen til Nysø.
Derpaa gjorde han med Familien Stampe en Udflugt til Helsingør, Hel-
singborg, Ramlösa, »Nordens Ischia« (Kullen), Hôganæs og Kulla Gunnarstorp.
Paa Tilbagevejen blev der festet i Helsingborg, hvor Gæstfriheden var stor-
slaaet og alt gratis. Endog Drikkepengene, som det danske Selskab havde givet
paa Værtshuset, blev tilbagesendte, fortæller Memoireskriverinden. Den fejrede
Kunstner holdt en smuk lille Tale til Ære for Venskabet mellem de to Na-
tioner. »Hele Selskabet gik nu Arm i Arm til Moloen. Th. havde Een under
hver Arm og en Cigarre i Munden, saae ret burscheartig ud og var, hvad
man kalder fideel.«
I Helsingør fortsattes Festerne, og efter et Besøg hos Kronprinseparret
paa Sorgenfri vendte man atter hjem til Nysø, da Thorv. længtes efter at
komme i Bo. Dette Sted var allerede blevet ham saa kært, at han her
følte sig fuldkomment lykkelig.
Atelieret i Haven var nu under Tag, og den barnligt taknemlige Kunst-
ner blev saa glad over den smukke Overraskelse, man havde beredt ham,
at han rørt faldt sin betænksomme Værtinde om Halsen.
24