Thorvaldsen Og Nysø

Kunstværker, hvortil den skulde tjene, i dette Lysthus, der laaner hele sit Værd af den danske Grund, der bærer, og det venlige Lys, der gennem- skinner det, og venter, ligesom Leret, al sin Glans af de Mesterhænder, hvori det lægges; her synes Velkomstsangen unægtelig at burde være saa klar og simpel, at den ingen Fortale behøvede; men dog tør jeg sige, at der er meget, som tjener til min Undskyldning, naar Sangen, jeg har gjort, ikke kan forstaas af sig selv«. Herefter fulgte en nærmere Forklaring af Sangens Indhold, og Talen endte med Ønsket om, at alle Nordens gamle Halvguder vilde rejse sig igen ligesom Vølund og Brage »og med nyt Storværk stadfæste og forklare deres gamle Eftermæle!« Derpaa fulgte Sangen, blandt hvis formskønne, men lovligt dybsindige og derved for en Lejlighedssang kun lidet passende Vers der fandtes følgende to, som er ganske klare*): Han bygde sig en Hal bag Alpefjelde, Et Vallial under Sydens Himmel blaae, Hvor Alt, hvad fordum rørte sig med Vælde Livagtig man paany for Øine saae, Fra »Jason« ned til Babels »Alexander«, Fra »Guttenberg« op til »Napoleon«, Saa »Dag og Nat« og »Liv og Død« sig blander Ved Trylleslag af Nordens Konstnerhaand! Paa Danmarks Kyst vi bygde ham en Hytte, I Lindelæ med faver Blomsterkrands; Vil Nordens Dædalos sin Konst indflytte **), Fremtrylle i den Asalivets Glands? Hvad seer vi? Ham, Alverden os misunder, Fordi han vaagnede ved Danmarks Bryst, Og sander smilende: man sødest blunder, Man blidest lever dog paa Danmarks Kyst! Man ser, at Grundtvig i det sidstciterede dejlige Vers opfordrer Thor- valdsen til ogsaa at give de nordiske Guder plastiske Skikkelser, hvortil vor store Billedhugger, der nedledede sin Herkomst fra Sagnkongen Harald Hildetand og den billedsnidende islandske Høvding Olaf Paa***), skulde synes al have været den rette Mand. Delle Ønske blev desværre aldrig opfyldt. Thorvaldsen har aldrig skabt en Statue af nogen af vore nordiske Oldtids- guder. Men tilbage til Festen! Thorvaldsen udtalte sin Tilfredshed og sin For- bavselse over, at alt var gaaet saa hurtigt, og sagde galant, at han vilde proponere Baronesse Stampe som Bygmester af hans tilkommende Musæum. *) Gengivne efter Musæets Exemplar af Sangen. **) D. var den græske Sagntids berømteste Billedhugger. ***) Se Laksdælasaga og Oehlenschlägers Tragedie »Kjartan og Gudrun«. 26