Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kunstværker, hvortil den skulde tjene, i dette Lysthus, der laaner hele sit
Værd af den danske Grund, der bærer, og det venlige Lys, der gennem-
skinner det, og venter, ligesom Leret, al sin Glans af de Mesterhænder, hvori
det lægges; her synes Velkomstsangen unægtelig at burde være saa klar og
simpel, at den ingen Fortale behøvede; men dog tør jeg sige, at der er
meget, som tjener til min Undskyldning, naar Sangen, jeg har gjort, ikke
kan forstaas af sig selv«.
Herefter fulgte en nærmere Forklaring af Sangens Indhold, og Talen
endte med Ønsket om, at alle Nordens gamle Halvguder vilde rejse sig
igen ligesom Vølund og Brage »og med nyt Storværk stadfæste og forklare
deres gamle Eftermæle!« Derpaa fulgte Sangen, blandt hvis formskønne,
men lovligt dybsindige og derved for en Lejlighedssang kun lidet passende
Vers der fandtes følgende to, som er ganske klare*):
Han bygde sig en Hal bag Alpefjelde,
Et Vallial under Sydens Himmel blaae,
Hvor Alt, hvad fordum rørte sig med Vælde
Livagtig man paany for Øine saae,
Fra »Jason« ned til Babels »Alexander«,
Fra »Guttenberg« op til »Napoleon«,
Saa »Dag og Nat« og »Liv og Død« sig blander
Ved Trylleslag af Nordens Konstnerhaand!
Paa Danmarks Kyst vi bygde ham en Hytte,
I Lindelæ med faver Blomsterkrands;
Vil Nordens Dædalos sin Konst indflytte **),
Fremtrylle i den Asalivets Glands?
Hvad seer vi? Ham, Alverden os misunder,
Fordi han vaagnede ved Danmarks Bryst,
Og sander smilende: man sødest blunder,
Man blidest lever dog paa Danmarks Kyst!
Man ser, at Grundtvig i det sidstciterede dejlige Vers opfordrer Thor-
valdsen til ogsaa at give de nordiske Guder plastiske Skikkelser, hvortil vor
store Billedhugger, der nedledede sin Herkomst fra Sagnkongen Harald
Hildetand og den billedsnidende islandske Høvding Olaf Paa***), skulde synes
al have været den rette Mand. Delle Ønske blev desværre aldrig opfyldt.
Thorvaldsen har aldrig skabt en Statue af nogen af vore nordiske Oldtids-
guder.
Men tilbage til Festen! Thorvaldsen udtalte sin Tilfredshed og sin For-
bavselse over, at alt var gaaet saa hurtigt, og sagde galant, at han vilde
proponere Baronesse Stampe som Bygmester af hans tilkommende Musæum.
*) Gengivne efter Musæets Exemplar af Sangen.
**) D. var den græske Sagntids berømteste Billedhugger.
***) Se Laksdælasaga og Oehlenschlägers Tragedie »Kjartan og Gudrun«.
26