ForsideBøgerThorvaldsen Og Nysø

Thorvaldsen Og Nysø

Forfatter: Albert Repholtz

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 190

UDK: st.f. 92 Rep

Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Dette Arbejde fuldendles efter Baronessens Opgivelse d. 28de Decbr.; i Fortegnelsen staar d. 29de. Da Julen kom, tog den muntre Gæst ivrigt Del i alt, sang med, saa godt han kunde, og dansede med Liv og Lyst. Hans lidenskabelige Danselyst fra de unge Dage havde endnu ikke tabt sig, og for at more ham lod man ofte spille op til Dans, selv til daglig Brug. Til Julelystigheden bidrog han bl. a. ved med sin Poussérstok at ud- skære og tildanne en Mængde Figurer i Kagedejg, der siden blev bagte og hængte paa Juletræet. De forestillede »Dyr, Damer, Polichineller, Macca- ronispisere o. s. v.«, skriver Baronessen. Nogle findes endnu paa Nysø blandt Minderne om den store Mand, desværre dog ikke godt bevarede. Man ser bl. a. en Kone, en Svane, Amor, et Vildsvinehoved, samt en Hund, Gris eller Bjørn — Tydningen er lidt vanskelig, da Bagningen har virket stærkt deformerende. Det var, som om han i mærkelig Grad foryngedes under det sunde Landophold og i sit nye Hjems venlige Hygge. Noget egentligt Hjem i nor- disk Forstand havde han ikke haft, siden han som ung forlod Danmark og sine Forældre. I Rom havde han ikke engang boet sammen med sine Børn og deres Moder. Han havde nu genoptaget sit Guitarspil, hvori han som yngre havde besiddet megen Færdighed. I Timevis kunde han sidde og spille, dog mest, naar han havde faaet et Arbejde færdigt og endnu ikke var paa det rene med det næste. Sædvanlig begyndte han sit Dagværk i god lid om Morgenen og havde meget travlt, til det blev mørkt, saa at der kun blev en halv Times Tid til overs til Frokosten. Naar han da kom ned, iført Sloprok og Tøfler, dansede han ofte en Vals med én eller anden i denne Paaklædning. »Hver Aften om Vinteren fik vi os gjerne en Polonaise« føjer Baronessen til. Aaret 1840 indledtes af den foryngede Kunstner med en munter Fan- fare. Det cirkelrunde Basrelief, som han begyndte paa Nytaarsmorgen tid- lig, er med Rette et af hans mest populære Arbejder. I en Ramme af Dyrekresens Billeder flyver den lille buttede Knægt »Aarels Genius« -eller »Amor, der bringer det nye Aar«, rasle al’sted med Skøjter paa Fødderne, en Krans af Foraarets Blomster over Armen og Sommerens Aks og den tunge Vindrueklase, som betegner Efteraaret, i Hænderne. I livfulde Rids er Maanedernes Symboler angivne; Tyren skraber vredt i Jorden, med truende 39