ForsideBøgerThorvaldsen Og Nysø

Thorvaldsen Og Nysø

Forfatter: Albert Repholtz

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 190

UDK: st.f. 92 Rep

Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
men han selv er jo Jupiters Herre; hvem anden er hans Ridedyr end selve Gudernes Fader, den han saa ofte har bragt paa gale Veje, og som nu er trukket i en Svanes Ham for at narre sin med Rette skinsyge Ægtefælle. I det andet Relief ser man Svanen med kraftige Tryk af Svømmefød- derne skyde sig frem gennem Vandet, som danner Ringe om dens Bryst. Det er Jupiter, som er paa Vej til Kongedatteren Leda. Amor knæler paa hans Ryg med Buen i Anlæg. Pilen har allerede forladt Strengen. (Afb. S. 59.) Dette Basrelief fuldendtes d. 30te Novbr.*); men først 2 Maaneder efter kom Afslutningen af Fortællingen med Relieffet »Leda og Svanens, hvor man ser denne komme i Land og modtages kærligt af den knælende Leda, der har været i Færd med at bade sig. Amor flyver triumferende bort med Tordenkilen i Haanden som Alverdens Behersker. (Afb. S. 60). I Decbr. Maaned arbejdede Thorv. videre paa Relieffet »Rebekka og Elieser«. Han var nu i fuld Vigeur. I Baronesse Stampes Optegnelser hed- der det, at Thorv. i en Brevkladde fra Decembers Midte skriver, at han »baade bader sig(?), spadserer og kjører, ja saagar glider paa Isen som en Gadedreng, kjører i Slæde paa Parkene (Dammene) og er rask og munter.« Alligevel blev »Rebekka og Elieser« først færdigt i Slutningen af Januar 1841. Julen gik med Selskabelighed baade paa Nysø og paa andre af Egnens Herregaarde, hvorved Lotterispillet naturligvis hørte til Dagens Orden. »Kierlighed uden Strømper« blev gentaget, og de unge spillede Heibergs »Nej«. vn. I denne Vinter besluttede Thorv. at diktere Baronesse Stampe sin Lev- nedsbeskrivelse, som hun nedskrev, medens han arbejdede. »Især ønskede han det, fordi han paastod, at Thiele havde fejlet hist og her i sine An- givelser.« Det kneb imidlertid — ganske naturligt — med at huske Række- følgen af de forskellige Arbejder, og Nedskrivningen blev stanset foreløbig. I Rom, hvortil man havde besluttet at rejse i Maj — Thorv. og Stampes sammen — havde han efter eget Sigende Optegnelser, hvorover Selvbiogra- fien kunde bygges. Han sprang derfor i denne pludselig frem til sin An- komst til Danmark i 1838. Her er det væsentligste af, hvad Baronessen saaledes har »opskrevet ordret efter hans Diktat«. *) Jf. Fortegnelsen. Thiele forveksler dets Tilblivelsestid med det første Svanereliefs. 61