Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jesus staar paa en lille Forhøjning i Færd med at belære to værdige
Skriftkloge, hvoraf den ene sidder ned med en aaben Skriftrulle i Haanden.
Den anden, som ses staaende, stryger eftertænksomt sit lange Skæg. De
er begge stærkt optagne af denne mærkværdigt kloge Dreng, der kan alle
Thoras Forskrifter paa Fingrene. (Han tæller i hvert Fald paa Fingrene
ligesom i det foregaaende bibelske Relief). Der er baade Finhed og Skøn-
hed i dette lille Arbejde. (Se Afb. S. 9 til venstre for Thorv.)
Efter denne udprægede Flidsperiode søgte den 70aarige Kunstner Hvile
og Adspredelse i København. Paa Baronesse Stampes Fødselsdag d. 20nde
April, som denne Gang fejredes i København, forærede han hende blandt
mange andre Gaver en Tegning, forestillende »Harmonien«, hvilken han led-
sagede med smukke og poetiske Ord.
Thorvaldsen forlod nu Hovedstaden, hvor han dels havde adspredt sig
og dels ogsaa arbejdet lidt, samt ordnet en Del Sager af Hensyn til den
forestaaende Romafart.
Efter at være kommen til Nysø igen hjalp han til med Raad og Daad
ved Forberedelserne til Rejsen. Bl. a. gjaldt det om at faa Rejsevognen
praktisk indrettet. Det var en stor engelsk Wienervogn, som kunde rumme
6 Personer indvendig. Bag paa Vognen blev anbragt en mægtig Kuffert,
hvori de Klæder og Genstande opbevaredes, som ikke behøvede at være
ved Haanden til daglig Brug, og oven paa Kufferten indrettedes et Sæde
med en Voksdugskaleche over.
I det indre var der Knager til at hænge Rejsetøjet paa, og Net hang
ned fra Loftet til at have Bøger og andet i, som man ønskede at have
ved Haanden. Et Steds i Vognen var der endog et Spisekammer, hvis
Indhold kom til at gøre god Nytte under Vejs. Det var ikke første Gang,
at Familien Stampe rejste til Italien, og man vidste at drage Nytte af de
indvundne Erfaringer.
Lige i den sidste Tid inden Afrejsen fandt Thorvaldsen Lejlighed til at
gøre et Par Arbejder paa Nysø, Basreliefferne y Retfærdighedens og »Afsked
fra Nysøs.
Det første, der af Kunstneren var bestemt for Københavns Overpræsi-
dent Kierulff, forestiller »Retfærdigheden, som vejer Kongens Krone mod
Bondens Le« (den sidste af Pladshensyn formet som en Segl). Thorv. var
ikke selv tilfreds med dette Arbejde, og det blev aldrig anvendt efter sin
Bestemmelse. Ganske vist viser ogsaa Behandlingen af enkelte Partier, at
det er lidt af et Hastværksarbejde, men selve Kompositionen er til Gen-
gæld højst fortjenstfuld (Afb. S. 42). Retfærdigheden afbildes jo gerne
med Bind for Øjnene — den blinde Retfærdighed! — og et Sværd samt
en tom Vægt i Hænderne. Thorv. kender kun den Retfærdighed, som ser
og dog dømmer retfærdigt; er det ikke smukkere? Og naar Vægtens Skaaler
72