Thorvaldsen Og Nysø

Jesus staar paa en lille Forhøjning i Færd med at belære to værdige Skriftkloge, hvoraf den ene sidder ned med en aaben Skriftrulle i Haanden. Den anden, som ses staaende, stryger eftertænksomt sit lange Skæg. De er begge stærkt optagne af denne mærkværdigt kloge Dreng, der kan alle Thoras Forskrifter paa Fingrene. (Han tæller i hvert Fald paa Fingrene ligesom i det foregaaende bibelske Relief). Der er baade Finhed og Skøn- hed i dette lille Arbejde. (Se Afb. S. 9 til venstre for Thorv.) Efter denne udprægede Flidsperiode søgte den 70aarige Kunstner Hvile og Adspredelse i København. Paa Baronesse Stampes Fødselsdag d. 20nde April, som denne Gang fejredes i København, forærede han hende blandt mange andre Gaver en Tegning, forestillende »Harmonien«, hvilken han led- sagede med smukke og poetiske Ord. Thorvaldsen forlod nu Hovedstaden, hvor han dels havde adspredt sig og dels ogsaa arbejdet lidt, samt ordnet en Del Sager af Hensyn til den forestaaende Romafart. Efter at være kommen til Nysø igen hjalp han til med Raad og Daad ved Forberedelserne til Rejsen. Bl. a. gjaldt det om at faa Rejsevognen praktisk indrettet. Det var en stor engelsk Wienervogn, som kunde rumme 6 Personer indvendig. Bag paa Vognen blev anbragt en mægtig Kuffert, hvori de Klæder og Genstande opbevaredes, som ikke behøvede at være ved Haanden til daglig Brug, og oven paa Kufferten indrettedes et Sæde med en Voksdugskaleche over. I det indre var der Knager til at hænge Rejsetøjet paa, og Net hang ned fra Loftet til at have Bøger og andet i, som man ønskede at have ved Haanden. Et Steds i Vognen var der endog et Spisekammer, hvis Indhold kom til at gøre god Nytte under Vejs. Det var ikke første Gang, at Familien Stampe rejste til Italien, og man vidste at drage Nytte af de indvundne Erfaringer. Lige i den sidste Tid inden Afrejsen fandt Thorvaldsen Lejlighed til at gøre et Par Arbejder paa Nysø, Basreliefferne y Retfærdighedens og »Afsked fra Nysøs. Det første, der af Kunstneren var bestemt for Københavns Overpræsi- dent Kierulff, forestiller »Retfærdigheden, som vejer Kongens Krone mod Bondens Le« (den sidste af Pladshensyn formet som en Segl). Thorv. var ikke selv tilfreds med dette Arbejde, og det blev aldrig anvendt efter sin Bestemmelse. Ganske vist viser ogsaa Behandlingen af enkelte Partier, at det er lidt af et Hastværksarbejde, men selve Kompositionen er til Gen- gæld højst fortjenstfuld (Afb. S. 42). Retfærdigheden afbildes jo gerne med Bind for Øjnene — den blinde Retfærdighed! — og et Sværd samt en tom Vægt i Hænderne. Thorv. kender kun den Retfærdighed, som ser og dog dømmer retfærdigt; er det ikke smukkere? Og naar Vægtens Skaaler 72