Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ausgeführt von Herrn Louis Keller, Modell der Akademie zu München und
Düsseldorf«.
I den Kunstens Stad München dvælede Selskabet temmelig længe, da
der her var særlig meget at se, Kunstsamlinger, dekorerede Kirker o. a.;
her traf man gamle Venner og gjorde mange Bekendtskaber. Thorv. var
meget glad over den heldige Anbringelse af Kurfyrst Maximilians kæmpe-
mæssige Rytterstatue. »Man bliver i godt Humør«, sagde han, »naar man
ser sit Barn stillet i et saa godt Lys«. Kong Ludvig, vor Kunstners gode
Ven, var desværre bortrejst, men sendte ham en stor Ordensdekoration og
en smigrende Skrivelse, hvori den kunstbegejstrede Monark betegnede »Maxi-
milians Bildsaüle« som »unerreicht«.
Blandt de storslaaede Festligheder, hvortil Besøget i denne Stad gav
Anledning, fortjener især Kunstnernes Fest hos Knorr ved Marsfeld
Omtale*).
En stor Ladebygning var i Løbet af to Dage bleven »omskabt til en
festlig Tron-, Vaaben- og Banketsal«. Væggene var skjulte under »store
vævede Tæpper, der fremstillede Otto von Wittelsbachs (det bajerske Konge-
hus’ Stamfaders) Heltegierninger«, Loftsbjælkerne var bemalede med »arki-
tektoniske Ornamenter«, Guirlander af Egeløv med Lysekroner anbragte
under Loftet og Trofæer af Faner og gamle Vaaben anbragte i den saa-
ledes fremkomne Sal. »De lange Borde smykkedes, imellem Blomster og
Frugter, med Statuetter, tildels efter Thorvaldsens egne Værker«. Foruden
de mere end 300 egentlige Gæster indlodes efterhaanden en Mængde Til-
skuere i Salen, og Begejstringens Bølger gik højt.
Festens Glanspunkt var en dramatisk Spøg:
Ind traadte Merkur, trods Aarstiden klædt i Pels, fordi han ikke kunde
taale Klimaet i München, og anmeldte som Prologus en dramatisk Fore-
stilling. »Genstanden for denne Spøg var en endelig Afgiørelse af det meget
omtvistede Spørgsmaal, hvilken By (og hvilket Land) Thorvaldsen nærmest
tilhørte«. Som Advokat for Mainz talte Gutenberg, for Stuttgart Schiller
og for München Kurfyrst Maximilian, der mødte til Hest. »For Danmark
talte Christian den Fjerde; Amerika, Rom med Flere fremkom ligeledes
med deres Fordringer. Jupiter sad paa Dommersædet og Juno ved hans
Side; men da ogsaa hun blandede sig i Striden og vilde giøre Olympens
Fordringer giældende, blev Jupiter vred og dømte, at Thorvaldsen tilhørte
den hele Verden«.
Den sidste Aften i München, d. 21nde Juli, havde de danske Kunstnere,
som opholdt sig der, forbeholdt sig; Baronesse Stampe fortæller derom.
Marstrand og Storck havde dekoreret Salen med Amoriner afvekslende
med Karrikaturer. »For at skjule Kakkelovnen var malet en umaadelig
stor Bayatz (Bajads) med et Ølkruus i den ene Haand, en Theepotte i den
anden og en Viinflaske paa Hovedet. Det skulde forestille Bayern, Dan-
*) Her følges Thiele, da Fru Stampes Optegnelser intet har om denne Fest.
79