HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE

 16 tage sin tilflugt til andre midler, deriblandt . . -«1) Nogle sider længere henne (side 116) fortælles en tildragelse, vel egnet til at stille en skeptisk overfor strandbadenes kurative værdi. Elleve stakler, der var blevet bidt, »opholdt sig ved havet.2) En del af dem døde, og de andre blev efter en fordømmelig og straf- værdig skik på umenneskelig måde kvalte«. Boerhaave3) hævder, at havvandets virkning består i, at det neutraliserer hundegalskabens gift, som re- agerer surt. Med andre ord, havvandet skulde særlig virke ved sit indhold af salte. Der er derfor også læger, der erstatter strandbadene med lokale badnin- ger med saltvand, f. eks. ved at lægge en sild på såret, som det bruges i Holland, eller en »havhest«, som det tilrådedes i oldtiden. I 1699 meddelte Morin4) i Académie royale des Sciences, at en ung hydrofob pige var blevet helbredt på Hotel-Dieu »ved hjælp af bade i flodvand — snarere koldt end varmt — hvori der var opløst en skæppe salt«; og lokale bad- ninger med saltvand anbefales endnu i en udgave fra 1868 af en lille populær lægebog, »La médecine et la chirurgie des pauvres«. Den berømte læge Gorcy,5) professor ved det mili- x) Fouquet (Madame). Recueil de receptes . . . Lyon, chez Jean Certe, 1676, in-12°, s. 106. 2) Teksten har i de første udgaver ». . . furent å la mercy«('!). ’) Hermannus Boerhaave (f. i Voorhout 1668, d. i Leiden 1738) ud- mærket kliniker og videnskabsmand, forfatter af talrige skrifter.* 4) Louis Morin (f. i le Mans 1636, d. i Paris 1715), læge ved Hötel-Dieu i Paris, en sjælden uegennyttig læge og en anset videnskabsmand.* 5) Pierre Christophe Gorcy (f. i Pont-å-Mousson 1758, d. i Metz 1826), fransk militærlæge og medicinsk forfatter*