HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE

i8 af en afhandling, der er offentl?gjort sammen med Bouteilles og Bonel de la Bragetsses afhandlinger i »Histoire et mémoire de la Socité royale de méde- cine«, 1783. Efter dette arbejde at dømme skulde strandbadenes, iøvrigt tvivlsommi, virkning skyldes mere sammensatte årsager: »Det er ikke umuligt, at den tilstand af bevidstløshed, hvori patienterne be- finder sig, når de bliver trukket )p af vandet, frem- byder gunstige betingelser for ucdrivelsen af giften. Når de kommer op af vandet, biver de tørret med varme stykker; man lægger dem i en opvarmet seng, dækker dem godt til og stimulerer dem med alkohol eller hjertetonika. Kræfterne vender tilbage, under- tiden indtræder der en gunstig feber og som oftest en stærk sved, og man ved jo, i hvor høj grad sved understøtter helbredelsen af denne sygdom.« Andry1) (1778) mener, at de få tilfælde af hunde- galskab, der er helbredt ved badebehandling, må forklares ved autosuggestion: »Sandsynligvis er håbet og beroligelsen af sindet årsagen til de mange tilsyne- ladende helbredelser af hundegalskab, hvadenten be- handlingen har været strandbade, hemmelige midler eller alt muligt andet.«2) I England har denne besynderlige behandling nydt den største anseelse, støttet af autoriteter som Thomas royale de médecine. Forfatter af: Essais anti-hydrophobiques, Bourges, 1770, in-40. Charles Louis Francis Andry (f. i Paris 1741, d. 1829), en ihær- dig forkæmper for vakcinationen og en ivrig modstander af Mes- mer. Hans »Recherches sur la rage« udkom i Paris 1778.* 2) Hist, et tném. de la Soc. roy. de méd., bd. I, 2det afsn., s. 104.