HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE

Forfatter: Ernest Wickersheimer

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 39

UDK: 61 (09)

OVERSAT AF

HELGA MEISEN

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
 20 »Miscellanea Academiæ naturæ curiosorim«: »I den danske flåde havde en stor mængde af follene, som var angrebet af en højst ondartet feber, så vddsoinme ra- serianfald, at alle deres bestræbelser gk ud på at kaste sig på hovedet i havet; og alle de af disse, som på trods af deres vogtere styrtede sg i bølgerne og siden blev reddet op fra disse og leholdt livet, var dermed straks helt befriede fra sygdcmmen, hvor- imod de andre, som blev på det tørre, jmkom.«1) Vi genfinder behandlingen i Italien, hTor lægen og alkymisten Petrus de Abano, som dødt 1315, i sin bog »De remediis venenorum«, 63de katitel, skriver, at den, som er blevet bidt af en gal huni, »balneetur ante XL dies in aqva maris«.2) Morgigni omtaler »terna in mare immersio«,3) og i 1717 od enkestor- medlem af det kejserlige Leopold. Akad. af Naurforskere. For- fatter af talrige skrifter. Hans ovenfor nævnte iagttagelse findes i »Miscellanea Curiosa sive Ephemeridum MedicoPhysicarum Ger- manicarum Academiæ Cæsareo-Leopoldinæ Natiræ Curiosorum Decuriæ III. Annus Tertius, Annorum M. DC.XCV & M. DC. XCVI.« (1696). Obs. XLVIII, s. 55 * *) Ridley (Humphrey). Observationes quædam medice-practicæ et phy- siologicæ, inter quas aliquanto fusius agitur de asthmate et hydro- phobia. Lugduni Batavorum, apud Gysbertum Lingerak et Theo- dorum Lucht, 1738, in-8°, s. 118. 2) Citeret af dr. Julien Roshem i: Le traitement de la rage de Démocrite å Pasteur, i La France médicale, 1912, s. 408. 3) Giovanni Baptista Morgagni (f. 1682 i Forli, d. 1771), elev af Valsalva, blev 1701 doktor ved universitetet i Bologna og 1712 professor i Padova; berømt som læge og anatom, men især som patalogisk anatom. Han var den første, der systematisk undersøgte de patologisk-anatomiske forandringer ved autopsi og sammenholdt dem med de kliniske symptomer, der havde været tilstede, medens patienten levede. Forfatter af mange arbejder. Mest kendt er hans værk: »De Sedibus, Et Causis Morborum Per Anatomen Indagatis Libri Quinque«. Venetiis MDCCLXI, in-f.° — Se: Epist. Vil art. 21 ff. og epist. LXI *