HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE
Forfatter: Ernest Wickersheimer
År: 1913
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 39
UDK: 61 (09)
OVERSAT AF
HELGA MEISEN
MEDICINSK-HISTORISKE
SMAASKRIFTER
VED
VILHELM MAAR
4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
»Miscellanea Academiæ naturæ curiosorim«: »I den
danske flåde havde en stor mængde af follene, som var
angrebet af en højst ondartet feber, så vddsoinme ra-
serianfald, at alle deres bestræbelser gk ud på at
kaste sig på hovedet i havet; og alle de af disse,
som på trods af deres vogtere styrtede sg i bølgerne
og siden blev reddet op fra disse og leholdt livet,
var dermed straks helt befriede fra sygdcmmen, hvor-
imod de andre, som blev på det tørre, jmkom.«1)
Vi genfinder behandlingen i Italien, hTor lægen og
alkymisten Petrus de Abano, som dødt 1315, i sin
bog »De remediis venenorum«, 63de katitel, skriver,
at den, som er blevet bidt af en gal huni, »balneetur
ante XL dies in aqva maris«.2) Morgigni omtaler
»terna in mare immersio«,3) og i 1717 od enkestor-
medlem af det kejserlige Leopold. Akad. af Naurforskere. For-
fatter af talrige skrifter. Hans ovenfor nævnte iagttagelse findes i
»Miscellanea Curiosa sive Ephemeridum MedicoPhysicarum Ger-
manicarum Academiæ Cæsareo-Leopoldinæ Natiræ Curiosorum
Decuriæ III. Annus Tertius, Annorum M. DC.XCV & M. DC.
XCVI.« (1696). Obs. XLVIII, s. 55 *
*) Ridley (Humphrey). Observationes quædam medice-practicæ et phy-
siologicæ, inter quas aliquanto fusius agitur de asthmate et hydro-
phobia. Lugduni Batavorum, apud Gysbertum Lingerak et Theo-
dorum Lucht, 1738, in-8°, s. 118.
2) Citeret af dr. Julien Roshem i: Le traitement de la rage de
Démocrite å Pasteur, i La France médicale, 1912, s. 408.
3) Giovanni Baptista Morgagni (f. 1682 i Forli, d. 1771), elev af
Valsalva, blev 1701 doktor ved universitetet i Bologna og 1712
professor i Padova; berømt som læge og anatom, men især som
patalogisk anatom. Han var den første, der systematisk undersøgte
de patologisk-anatomiske forandringer ved autopsi og sammenholdt
dem med de kliniske symptomer, der havde været tilstede, medens
patienten levede. Forfatter af mange arbejder. Mest kendt er hans
værk: »De Sedibus, Et Causis Morborum Per Anatomen Indagatis
Libri Quinque«. Venetiis MDCCLXI, in-f.° — Se: Epist. Vil
art. 21 ff. og epist. LXI *