HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE
Forfatter: Ernest Wickersheimer
År: 1913
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 39
UDK: 61 (09)
OVERSAT AF
HELGA MEISEN
MEDICINSK-HISTORISKE
SMAASKRIFTER
VED
VILHELM MAAR
4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2 1
hertuginden af Toskana, en bayersk prinsesse, efter
lægernes råd sin nevø, prins Filip, føre til Fiumicino
og dykke i havet, da han var blevet bidt af en gal
hund under et ophold i Rom.1) Og vi træffer behand-
lingen i Holland, hvor den efter van Helmonts2) ud-
sagn blev udført særlig brutalt: »Van Helmont for-
tæller, at han en dag så et skib sejle forbi, på hvilket
en gammel mand var bundet til en rå med reb. Jeg
spurgte, siger han, hvad dette betød. En af matro-
serne svarede, at den gamle mand for nogen tid siden
var blevet bidt af en gal hund og havde fået hunde-
galskab. Jeg spurgte, hvorfor han blev ført ud til
havet, om det var for at blive druknet. Nej, sagde
matrosen, det er for at blive helbredt. Og han til-
føjede, at havet havde den evne straks at helbrede
hundegalskab. Van Helmont gik ombord i skibet for
at se på denne mærkelige behandling, som efter hans
sigende i høj grad lignede en drukning; ti man lod
patienten være en rum tid under vandet, så længe
som man bruger for at sige et Ave Maria, så han
tilsyneladende var livløs, da man trak ham op af
vandet igen. Jeg var meget opmærksom, tilføjer den
lærde iagttager, og jeg foresatte mig at indprente
mig alt nøjagtigt, da jeg var overbevist om, at be-
*) Lammert. Zur Geschichte der Therapie der Lyssa, i Miinchener
medizinische Wochenschrift, 1887, s. 8.
2) Jean Baptiste van Helmont (f. i Bryssel 1577, d. i Vilvorde 1644),
filosof, kemiker, læge. Har haft den allerstørste betydning for
kemiens, særlig den fysiologiske kemis udvikling. Han udførte
grundlæggende arbejder navnlig for luftarternes kemi og for luft-
arternes betydning i dyrs og planters stofskifte (han har først dan-
net ordet gas). Og han var den første, der undersøgte mavesaftens
kemiske og fysiologiske forhold m. m. m.*