HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE

 22 handlingen ikke vilde være uden værdi overfor andre slags galskab.«1) I Frankrig finder man, at neddykning i havet sær- lig anvendtes i Normandiet, og den normanniske for- fatter Henri de Mondeville,2) der skrev sin »Kirurgi« fra 1306 til 1320, er den første franskmand, der om- taler denne kur: »Der er en behandling af bid af gale hunde, som man i Normandiet anser for udmærket, enestående og let anvendelig, og som alle kender, hvor uvidende de ellers er. Den består i, at ethvert menneske eller dyr, som er blevet bidt af en gal hund eller af et andet dyr, der er bidt af en hund, forudsat at denne var gal, begiver sig til havet og kaster sig ni gange deri. På denne måde undgår man sikkert enhver fare og behøver nu kun at behandle såret som ellers. Teriak og teriakholdig medicin er unødvendig. Jeg har flere gange set mennesker eller andre levende væsener, som allerede frembød tegn på sygdommen, og som kun med nød og næppe kunde føres roligt afsted, blive bragt til havet — og jeg har set dem komme tilbage stille og rolige.«3 *) Brouardel, artiklen Rage i Dechambres Dictionnaire encyclopé- dique des Sciences médicales, }dje serie, bd. II, s. 256 ff. — Kf. Magasin pittoresque, 1857, s- 2I4- 2) Henri de Mondeville, fremragende kirurg fra det 14de århundrede, elev af Lanfranco, blev 1504 professor i Montpellier, var 1306 i Paris og påbegyndte der sin Kirurgi, der ikke var fuldendt ved hans død i 1520. Han var kirurg hos Filip den smukke og lærer for Guy de Chauliac.* 3) Henri de Mondeville. Chirurgie . . . Trad. fran?, publiée par E. Nicaise. Paris, Alcan, 1892, in-8°, s. 447. — Sammenlign den latinske oversættelse, udgivet af Pagel, Berlin, Hirschwald, 1892, in-8° s. 507 og La traduction fran^aise contemporaine de l’Auteur, publiée pour la Société des anciens textes fran?ais, par A. Bos. Paris, Didot, 1892, in-8°, bd. II, s. 12 1.