HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE

25 indvending at betale den afgift, som senere vil blive fastsat af os for deres privilegium på at bade såvel mænd og kvinder af enhver alder og stilling som umælende dyr.« (30 aug. 1686, f.° 10, nr. 1143). III 1696. — Ansættelse af fisker Blaize Rideau, bo- siddende i Saint Michel, omtrent 60 år gammel, for- henværende bademester, »som overfor os har erklæ- ret, at det har behaget de høje herrer af dette råd at tillade ham at bade enhver, som måtte begære at lade sig bade i denne landsdels søer og vandløb, såvel som alle slags dyr, som er blevet bidt af hunde, der er gale eller på anden måde lidende.« (31 aug. 1696, f.° 9, nr. 1145). IV 1697. — Ansættelse af ovennævnte Blaize Ri- deau som edsvoren bademester ved dette baronis kyster.« (Saint Michel en l’Herm, 8de marts 1697, f.° 13, v.°, nr. 1 145).1) I en senere artikel om hundegalskab og badebe- handling i Vendée i det 17de og 18de århundrede omtaler dr. Marcel Baudouin en beskrivelse af en rejse til abbediet Saint Michel en l’Herm, som fore- toges i 1713 af en benediktinermunk, D. Boyer. Under sit ophold i abbediet overværede han, at en adelig dame og hendes to brødre blev neddykket tre gange i havet af de edsvorne bademestre for at helbredes for hundegalskab. Boyer fortæller, at bade- mestrene blev lønnet af munkene, så at klosteret var blevet et virkeligt sanatorium for patienter med hundegalskab.2) Ibid., bd. XI (1912), s. 265—65. 2) Ibid., bd. XII (.1913), S. 143—44.