HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE

 26 Badebehandlingen af hundegalskab anvendtes også i Artois, hvor en munk i 1621 anbefaler »at dykke sig tre gange i havet til Skt. Euronius’ og Skt. Hu- bertus’ ære«, ligeledes i Saint-Valéry-en-Caux ifølge en artikel af Georges Durand fra 1890 i iste bind af »Archives historiques, artistiques et littéraires«; men det er dog navnlig til Dieppe, man sendte pa- tienter med hydrofobi og undertiden maniakalske sindssyge for dér at søge helbredelse. I 1671 rejste nogle af Ludvig XlV’s hofdamer til Dieppe af samme grund. Fru de Sévigné fortæller sin datter derom i følgende udtryk: »Paris, fredag den 13de marts . . , Hvis Du forøvrigt tror, at dronningens damer har hundegalskab — har Du ret. For otte dage siden blev frøknerne de Ludres, Coetlogon og den lille Rouvroy bidt af en lille hund, der tilhørte frøken Théobon.1) Denne lille hund er død af hundegalskab, så frøknerne Ludres, Coetlogon og Rouvroy er i morges rejst til Dieppe for at lade sig kaste tre gange i havet. Det er en bedrøvelig rejse. Benserade2) var fortvivlet derover. Frøken Théobon har ikke villet rejse, skønt hun er blevet bidt lidt på flere steder. Dron- ningen vil ikke have hende til at opvarte sig, så man *) Marie Élisabeth de Ludres var stiftsdame i Poussay og elskedes af kongen. Om hende og de tre andre hofdamer se: Lettres, de Madame de Sévigné (Coll. des grands écrivains de la France), Paris, 1862, in-8°, bd. II, s. 105, note 7.* 2) Isaac de Benserade (f. i Lyons-la-Forét i 1612, d. i Paris 1691), produktiv og feteret, men også stærkt kritiseret hofdigter.*