HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE

27 ved ikke, hvad der vil komme ud af hele denne be- givenhed. Finder Du ikke, min gode, at frøken de Ludres ligner Andromeda? Jeg ser hende for mig, bunden til klippen, og Tréville1) på en bevinget hest dræbe uhyret: Ah Zésu! matame te Grignan, l’étranze sose t’étre zetée toute nue tans la mer.«2) Jeg må tilføje, at hverken den lille hunds ejerinde, frøken de Ludres, ejheller frøknerne de Coetlogon og de Rouvroy mærkede nogensomhelst ubehagelige føl- ger af de bid, de havde fået. I den artikel (Rage), som Brouardel har skrevet til Dechambres Dictionnaire, fortæller han om en adelsmand ved navn de Pontcarré, som rejste til Dieppe for at blive kastet i havet. Han var bange for at få hundegalskab, fordi han havde været til- stede ved en autopsi i Hotel-Dieu af en skoflikker, der var død af denne sygdom. Den 2ide juli 1725 blev der spillet en komedie, »La rage d’amour«, på teatret ved Skt. Laurentii marked i Paris, og i august samme år blev den an- meldt i »Le Mercure de France«: »Handlingen . . . foregår i Dieppe på et gæstgiversted ved kysten, hvor det forestiller, at de syge er taget hen for at blive behandlet af dr. Galbanon, en engelsk læge, som er i) Henri Joseph de Peyre, greve af Tréville, officer, »si celebre aux dix-septiéme siécle par son esprit, sa galanterie et ses perpétuels changements«. Se: Lettres de Madame de Sévigné . . . bd. II, s. 106, note 9.* ’) Bogstaveringen skal gengive frøken de Ludres’ udtale. — Madame de Grignan o: Marguerite Fran^oise, fru de Sévignés datter, g. m. greven af Grignan, der var guvernør i Provence.*