HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE

ved det medicinske Fakultet i Paris* 1) en disputats med titlen: »An rabidis ignis? mare?«, der blev for- svaret af Pariseren Antoine Ruffin den 6te november 1661. Ved at slå efter i fakultetets kommentarer ser man, at der har indsneget sig en lille fejl ved af- skrivningen af datoen: »Die mercurii, i6a novembris 1661, fuit pastillaria, fuit ante quodlibetaria2) M. An- tonii Ruffin, qui candidato hane quæstionem propo- suit: An rabidis ignis? — Die jovis, iya novembris 1661, disputavit de quodlibetaria M. Antonius Ruffin, doctor medicinæ, respondente M. Joanne Baptista Ferrand. Quæstio fuit ejusmodi: An rabidis mare?« Hvad nu end magister Antoine Ruffin og »salu- berrima Facultas« kan have ment, så fremgår det tydeligt — når man ser bort fra de altfor højtsvæ- vende forklaringer, der stammede fra teoretikere, som havde glemt, at realiteten er lægevidenskabens sande grundlag — at det 17de og 18de århundredes læger betragtede badebehandlingen af hundegalskaben som en først og fremmest symptomatisk behandling. Når patienten var fortumlet, halvkvalt, ja ofte be- vidstløs, bedredes de mest alarmerende symptomer, [Baron (H. T.)]. Quæstionum medicarum, quæ . . . apud medicos parisienses agitatæ sunt . . . chronologica series altera. Parisiis, apud J. Th. Herissant, 1752, s. 48. 2) »Thesis pastillaria« havde sit navn efter den skik, at kandidaten forærede kansleren, dekanen og doktorerne sukkerpastiller, ofte med dekanens billede på. »Thesis quodlibetaria« kaldtes således, fordi kandidaten selv kunde vælge emnet til den. Om de andre slags teser og de indviklede forhold ved den medicinske eksamen i Paris på den tid se: Wickersheimer (Ernest). La médecine et les médecins en France å l’époque de la Renaissance. Paris, Ma- loine, 1905, in-8°, s. 44 ff.*